Dom ingen hindring

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den IT-Branchen d. 10. juni 2002.


Klassens frække dreng er blevet stueren og bedre til indtjening end nogensinde før.

Navnet hænger ved, men rygtet er langsomt ved at slippe sit greb om den danske distributørvirksomhed Bluecom.
Efter i mange år at være synonym med klassens frække drenge, er Jens Fournais og Thomas Olsen de senere år blevet blåstemplet gang på gang af alle de store mærkevareleverandører, og det kan mærkes i chefstolen.
- Jeg vil til enhver tid mene, at rygtet som klassens frække dreng er uberettiget. Men det er korrekt, at sådan har visse dele af branchen opfattet os. Det gør de ikke længere, og det er da kun glædeligt. Det er altid beklageligt, at hurtig nytænkning bliver forvekslet med noget suspekt, men sådan er det i Danmark, når man som to unge, grønne drenge starter egen virksomhed og får succes, siger administrerende direktør, Jens Fournais.
Sager uden betydning
En tabt sag om parallelimport af netværkskort fra 3Com, samt udokumenterede rygter om falske Asustek bundkort var i slutningen af 90'erne med til at give Bluecom et blakket ry.
Men ifølge Jens Fournais viser de seneste kundetilfredshedsanalyser, at den slags ikke er noget, kunderne hænger sig i.
- Vi har aldrig oplevet en nedgang i antallet af kunder på baggrund af den negative omtale i pressen. Det, tror jeg, hænger sammen med, at vores nytænkning i branchen er blevet respekteret, siger Jens Fournais.
Han sidder alene tilbage i chefstolen, efter at hans chefkollega og ven gennem ti år, Thomas Olsen, kort før jul solgte sin andel af livsværket Bluecom til Jens Fournais.
Enighed langt hen ad vejen
Som eneejer kan Jens Fournais selv bestemme skudens kurs, og ifølge den 32-årige distributør er kompasset stillet ind på sammenhold.
- Vi skal i højere grad huske, at vi ikke kan løfte opgaver alene. Kun sammen kan vi få det bedste ud af hinanden, og derfor er der ikke plads til folk med rundsave på albuerne. Jeg tror på, at hvis folk skal yde deres maksimale, så skal de basalt set vide, at der er opbakning til alt det, de foretager sig, siger Jens Fournais. Han tilføjer, at den opgave er blevet lettere, efter at han er blevet ene om at træffe de endelige beslutninger, og at der altid vil være snakken i krogene, når ledelsen trækker i to retninger.
- Thomas Olsen og jeg var meget langt hen ad vejen enige om forretningens gang. Men vi har altid været meget forskellige, og vores forskellige holdning til tryghed kontra nytænkning har kunnet fornemmes ned gennem organisationen, siger Jens Fournais.

Billedtekst: - Vi har aldrig oplevet en nedgang i antallet af kunder på baggrund af den negative omtale i pressen. Det, tror jeg, hænger sammen med, at vores nytænkning i branchen er blevet respekteret, siger Jens Fournais.

Boks: Nytænkning
Bluecoms nytænkning på distributionsmarkedet består ifølge Jens Fournais blandt andet i, at virksomheden meget tidligt indførte Supply Chain Management, opdatering af priser til forhandlerne i realtid, aktivt søgte fremmedsprogede til salgsarbejde og har et koncept for tilbagekøb af udtjent udstyr.

Big-Bluecom
IBM har netop indgået en distributionsaftale med Bluecom, som Jens Fournais forventer vil få en stor betydning for fremtidens omsætning hos distributøren.
Bluecom er blevet enedistributør af IBM Options herhjemme samt den første IBM OEM software worldwide distributør. Som konsekvens af aftalen har IBM opsagt aftalen med EET Nordic og Røsler.
- Der er tale om et ovenud godt sortiment af software, der for den generelle forbruger vil gøre det uøkonomisk at købe IBM harddiske og software andre steder end hos os i fremtiden. Vores volumen gør, at vi kan sikre en fornuftig pris ved en bundling, så IBM's gode varer, der ligger i den dyre ende, ikke bliver fravalgt grundet pris, siger Jens Fournais.

Målet nået
Ifølge Jens Fournais har Bluecom sat sig nogle skrappe mål til det regnskab, der slutter den 30. juni 2002. Både til en optimeret lagerbeholdning og til indtjeningen.
Jens Fournais oplyser, at målet er nået allerede nu, selv om der er en måned endnu at løbe på, og at Bluecom aldrig har haft et bedre regnskab end det, der er på vej.

Regnskabsår 1999/2000
Placering top 250 48
Ansatte seneste år 52
Året før: 57
Omsætning seneste
regnskabsår 738.443.000
Året før: 764.139.000
Resultat af primær drift 32.405.000
Resultat før skat 32.792.000
Året før: 45.449.000
Omsætningsvækst -3,4 procent
Overskudsgrad 4,4 procent
Afkastningsgrad 33,3 procent




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Send dine legacysystemer på pension og invitér standardløsninger indenfor

Legacysystemer er rygraden i mange organisationers it-infrastruktur, men før eller siden er det tid til at sige farvel og skifte til en eller flere standardløsninger. Vi udforsker scenarier og muligheder, der gør det muligt at rykke videre. Hvad er businesscasen? Hvilke krav stiller skiftet til din forretning og jeres processer? Hvordan

08. oktober 2024 | Læs mere


Dynamics 365 & Business Central - AI og branchemoduler

Udforsk, hvordan du kommer godt i gang med Business Central, får hjælp til at tilpasse platformen til dine behov og får mest ud af din ERP-løsning med begrænsede ressourcer.

23. oktober 2024 | Læs mere


Årets CISO 2024

Vær med når Computerworld, Dansk Erhverv og Rådet for Digital Sikkerhed tager temperaturen på trusselslandskabet lige nu, og giver dig overblikket over de nyeste trusler, de mest aktuelle tendenser og de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

24. oktober 2024 | Læs mere