Kopi-blæk med garanti

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den IT-Branchen d. 27. maj 2002.


Billedtekst: Inkclub garanterer reparation af printeren, hvis uheldet er ude, og kopi-patronen lækker.

Postordre-virksomhed omsætter for fem millioner kroner om måneden på forbrugsstoffer.

Hvis en printer går i stykker, fordi der er brugt en uoriginal blækpatron eller toner, gælder garantien ikke.
Bortset fra, hvis kunden har købt kopi-blæk hos en forhandler, der påtager sig garantien.
Det gør postordre-virksomheden, Inkclub, der omsætter for omkring fem millioner kroner om måneden udelukkende på forbrugsstoffer.
Virksomheden sælger direkte til omkring 200.000 kunder i Sverige, Danmark, Finland, Norge, Holland og senest også i Tyskland.
Påtager sig garantien
Ifølge marketingdirektør Lennart Nieberg, er det afgørende for succes på markedet for forbrugsstoffer at adskille sig fra de grumsede forhandlere, der ikke skilter åbenlyst med, at de sælger kompatible og ikke-originale produkter.
- Vi sælger både originale og kompatible blæk- og tonerpatroner, og vi påtager os garantiforpligtelsen, hvis uheldet er ude, og printeren bliver beskadiget på grund af forbrugsstoffet. Det sker ind imellem, og mærkevareproducenterne forsøger selvfølgelig at få folk til at købe originale patroner med den begrundelse, at garantien bortfalder, hvis man bruger kompatible. Men når vi påtager os garantiforpligtelsen, er det ikke noget, forbrugeren overhovedet skal involveres i, siger Lennart Nieberg.
De eneste produkter, Inkclub holder sig fra, er patroner, der skal påfyldes. Til gengæld sælger Inkclub både de reelt genanvendte og nye, kompatible patroner, samt originale, hvis kunden er mere fortrolig med det.
Volumen frem for marginer
Inkclub lokker med priser, der ifølge virksomheden selv ligger markant under prisen for originalpatroner.
Således skulle det være muligt at spare op mod 80 procent på blæk til printere fra Epson og Canon og op til 50 procent på blæk til printere fra Hewlett-Packard og Lexmark.
- Det er ikke så vigtigt for os, om vi sælger originale eller kompatible, for ganske vidst er marginerne noget forskellig på de to typer produkter, men vores forretningskoncept er bygget op omkring volumensalg, der genereres automatisk uden for meget menneskelig indblanding, siger Lennart Nieberg.
Han forklarer, at marginerne på kompatible produkter godt kunne skrues op, men at Inkclub forsøger at holde dem lave af hensyn til volumen.
Alligevel betegner Lennart Nieberg Inkclub som en profittabel virksomhed, der ikke lider under dotcom-bølgens nedtur.
- Vi tjener penge og er ikke ejet af en investor, der har indskudt et stort millionbeløb. Det er med til at sikre, at vi ikke får de problemer, andre internet-virksomheder ligger og tumler med, siger han.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Send dine legacysystemer på pension og invitér standardløsninger indenfor

Legacysystemer er rygraden i mange organisationers it-infrastruktur, men før eller siden er det tid til at sige farvel og skifte til en eller flere standardløsninger. Vi udforsker scenarier og muligheder, der gør det muligt at rykke videre. Hvad er businesscasen? Hvilke krav stiller skiftet til din forretning og jeres processer? Hvordan

08. oktober 2024 | Læs mere


Dynamics 365 & Business Central - AI og branchemoduler

Udforsk, hvordan du kommer godt i gang med Business Central, får hjælp til at tilpasse platformen til dine behov og får mest ud af din ERP-løsning med begrænsede ressourcer.

23. oktober 2024 | Læs mere


Årets CISO 2024

Vær med når Computerworld, Dansk Erhverv og Rådet for Digital Sikkerhed tager temperaturen på trusselslandskabet lige nu, og giver dig overblikket over de nyeste trusler, de mest aktuelle tendenser og de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

24. oktober 2024 | Læs mere