Slut med kaffemøder

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den IT-Branchen d. 22. april 2002.


Creuna og Synkron går sammen om at sælge Synkrons Content Management System i Norden.

Den århusianske CMS-leverandør Synkron har indgået partnerskab med sin indtil nu potentielt største salgsstyrke, konsulenthuset Creuna.
Det norsk-ejede konsulenthus, der blandt andet består af resterne af den danske og norske afdeling af Adcore, har netop fået tilført 32 millioner kroner i aktiekapital, der blandt andet skal bruges på at opkøbe virksomheder og derved skaffe Creuna 40-50 nye ansatte.
- Creuna er en spændende partner for os, for vi har længe været frustrerede over at bruge alt for meget energi og tid på at uddanne forhandlere, der ikke når at skaffe opgaver, før de har glemt, hvad vi lærte dem. Derfor har vi brug for færre, men bedre forhandlere, og det får vi med Creuna, siger administrerende direktør Thomas Marschall fra Synkron.
25 procent af kunderne
Den oplevelse kan Creuna også genkende.
- Vi har haft besøg af mange leverandører, der ønsker os som afsætningspartner. Men det bliver ofte ved kaffemøderne. Det afgørende for os i valget af Synkron har været, at de i forvejen har en stor kundebase her i landet, og at de har samme internationale sigte som os, nemlig Norden i første omgang, forklarer administrerende direktør i Creuna Danmark, Otto Andersen.
Creuna, der på trods af at være en ny spiller på det danske marked har en stor referenceliste af CMS-implementeringer bag sig, vil få tildelt op mod 25 procent af de kundeelementer, Synkrons egen salgsafdeling finder.
- Hvis Creuna leverer det, vi forventer, nemlig en aggressiv og dedikeret salgsindsats, der gør, at vi fortsat støder på dem ude i markedet, vil de kunne komme til at stå for op mod en fjerdedel af vores samlede omsætning om et års tid, siger Thomas Marschall.
Han oplyser, at Synkrons strategi går ud på at finde flere forhandlere af samme kaliber som Creuna.
Tangora på porten
Hos Creuna er ledelsen ligeledes optimistisk over samarbejdet med Synkron.
- Vi har i forvejen en række CMS-produkter, som vores kunder benytter sig af. Men de ligger alle i den høje ende af markedet, og vi er tilfredse med det segment, Synkron henvender sig til, men så er det også sagt. Du kommer ikke til at se os længere nede i segmentet, for det vi tjener på, er selvsagt integrationen og licenssalget. Hvis der ikke er begge muligheder, har det ikke vores interesse, siger Otto Andersen, der er administrerende direktør i Creunas danske afdeling.
Creuna har tidligere også solgt løsninger baseret på en anden CMS-leverandør til nogenlunde samme segment, Tangora, men de har efter en økonomisk krise med tilhørende rekonstruktion mistet Creuna som forhandlerled.
- Vi vil fortsat hjælpe vores kunder, der har valgt Tangora som system, men vi vil ikke gå ud og anbefale Tangora-løsninger til nye kunder, siger Otto Andersen, der forventer, at Synkron-løsninger vil komme til at stå for en tocifret procentandel af omsætningen hos Creuna i løbet af næste år.

Boks:
CMS-markedet
Ifølge IDC er det skandinaviske marked for indholds- og dokumentstyringssystemer, CMS, vokset med 135 procent i år 2000.
Markedet i Europa forventes at være på godt 28 milliarder kroner i 2004, hvoraf den tysktalende del udgør omkring 30 procent. Skandinavien udgør godt 10 procent svarende til tre milliarder kroner.
Gylden betonklods
En netop overstået kapitaltilførselsrunde har skaffet Creuna omkring 32 millioner kroner. Blandt andet kommer pengene fra investeringsvirksomheden Oslo Betonfabrikk, der har købt 11,1 procent af aktierne i virksomheden.
Desuden er Verdipapirfondet Gambak trådt til og har købt 7,4 procent af den 200-mand store virksomhed, hvoraf de ansatte ejer 35,5 procent.
Konsolidering på vej
Den danske underskov af CMS-leverandører og potentielle partnere går en kraftig konsolidering i møde, spår såvel analysevirksomheder som leverandørerne selv.
I Danmark er de fire store leverandører Web500, Tangora, Synkron og Dynamic Systems. Af dem er det kun Dynamic Systems, der når et nul-resultat uden at have fået tilført millioner i venture-kapital.

Billedtekst: Administrerende direktør Thomas Marschall fra Synkron har længe været frustreret over at bruge alt for meget energi og tid på at uddanne forhandlere, der ikke når at skaffe opgaver, før de har glemt det, de lærte.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Send dine legacysystemer på pension og invitér standardløsninger indenfor

Legacysystemer er rygraden i mange organisationers it-infrastruktur, men før eller siden er det tid til at sige farvel og skifte til en eller flere standardløsninger. Vi udforsker scenarier og muligheder, der gør det muligt at rykke videre. Hvad er businesscasen? Hvilke krav stiller skiftet til din forretning og jeres processer? Hvordan

08. oktober 2024 | Læs mere


Dynamics 365 & Business Central - AI og branchemoduler

Udforsk, hvordan du kommer godt i gang med Business Central, får hjælp til at tilpasse platformen til dine behov og får mest ud af din ERP-løsning med begrænsede ressourcer.

23. oktober 2024 | Læs mere


Årets CISO 2024

Vær med når Computerworld, Dansk Erhverv og Rådet for Digital Sikkerhed tager temperaturen på trusselslandskabet lige nu, og giver dig overblikket over de nyeste trusler, de mest aktuelle tendenser og de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

24. oktober 2024 | Læs mere