SKI og IBM lancerer udbudsprogram

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 19. april 2002.


Staten og Kommunernes Indkøb, SKI, har de sidste syv år arbejdet på at udvikle et program, der letter og skaber gennemsigtighed i en offentlig udbudsproces. Programmet Ethics skal lanceres på det europæiske marked af IBM.

London: IBM og SKI, Staten og Kommunernes Indkøb, lancerede tirsdag udbudssystemet Ethics (Electronic Tender Handeling, Information and Communication System) på årets Lotus Global Government Forum. Ifølge SKI har systemet mere end fordoblet deres kapacitet i forhold til at håndtere processen om offentlige udbud, og IBM finder systemet så interessant, at det nu skal lanceres til offentlige indkøbs-institutioner i hele Europa.
Orden fra start til slut
Systemet, der er udviklet i samarbejde med IBM-partneren Innovasion, består forenklet sagt af en række moduler, der kan varetage udbudsprocessen elektronisk fra start til slut. Gennem de forskellige moduler kan indkøberne skabe kontrakter, planlægge udbudsprocessen og få støtte til analyse af udbudene alt sammen i overensstemmelse med de gældende regler.
Virksomheder, der ønsker at byde på en kontrakt, kan via nettet ansøge om udbudsmaterialet, kommunikere en til en med organisationen, der laver udbudet, downloade materiale, og når budet er udfyldt, kan virksomheden underskrive det elektronisk og sende det krypteret til udbyderen.
- Vi er ikke i tvivl om, at der er et marked for produktet. Med små undtagelser er det de samme regler for offentligt udbud, der skal følges i hele Europa, og hvor danske offentlige institutioner foretager indkøb centralt, så er det i mange lande spredt ud på flere organisationer, siger Søren Duus Østergaard, Senior eGovernment Advisor fra IBM.
Papirbjerget
Ideen til systemet opstod, da SKI i 1995 udstedte et offentligt udbud for en treårig rammekontrakt for IT-udstyr, der skulle bruges i landets 8.200 offentlige institutioner. Ved underskrivelsen af en sådan kontrakt ville den enkelte institution kunne undgå den langsommelige og komplicerede proces, det er at kreere egne udbud i overensstemmelse med de mange EU-regler for offentligt indkøb. Men opgaven skulle vise sig tæt på uoverskuelig for SKI, der i forbindelse med udbudet modtog papir nok til at fylde et lager fra de utallige virksomheder, der bød på opgaven.
- Spørgsmålet, vi stillede os selv, var, hvad gør du, når du sidder på 30.000 stakke papirer, og svaret var at skabe gennemsigtighed. Ethics blev i første omgang kun udviklet for at løse vores eget behov for en effektivisering af processen, og resultatet er til at få øje på. Mens systemet har været i brug, har vi på årlig basis fordoblet antallet af de udbud, vi kan håndtere og er nu oppe på cirka 50 udbud om året, siger Vagn Andersen fra SKI.
Internationalt potentiale
Ifølge Søren Duus Østergaard har systemet også internationalt salgspotentiale.
- Verdensbanken giver lån som tilskud til en mange projekter rundt om i verden og er selvfølgelige interesseret i en bedst mulig kvalitet. De har vist stor interesse for systemet. Med Ethics har de fundet en måde, der gør udbudsprocessen gennemsigtig. Det hele er systematiseret og sammenligneligt, og det gør, at hele processen kan revideres, siger Søren Duus Østergaard.
Ethics ejes i fællesskab af SKI og Innovasion.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere