Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 19. april 2002.
Der er ikke mange 40-års jubilarer i det hele taget og slet ikke i IT-branchen. Unisys har netop fejret den tredje af slagsen inden for godt et år. Gode kolleger og nye udfordringer gør, at man bliver i den samme virksomhed hele sit professionelle liv, siger de.
The Beatles havde ikke udgivet sin første single, og John F. Kennedy levede i bedste velgående, da Lone Stage, Jørgen Lykke og Benny Bentzen for første gang trådte gennem døren til den virksomhed, der skulle komme til at danne rammen om hele deres arbejdsliv. Det hed ikke Unisys dengang, men Burroughs, IT hed edb og computere datamater. Selv om verden i dag, 40 år senere, tager sig anderledes ud end først i 60'erne, er der en ting, som ikke har ændret sig gennem årene: Det gode arbejdsliv er betinget af, at man har gode kolleger omkring sig, og jobbet skal være spændende og udfordrende - og også gerne lidt uforudsigeligt.
- Jeg ville ikke have kunnet lave det samme år efter år. Samlebåndsløsninger dur jeg ikke til. Det er derfor, jeg stadig er her, for jobbet er aldrig blevet ensformigt. Vi ved simpelthen aldrig, hvad dagen bringer, siger Benny Bentzen, 58 år. Han kom til virksomheden i 1960, efter værnepligten i flyvevåbnet havde givet ham smag for elektronik.
- Næ, for når klokken er otte og telefonen ringer, ved man aldrig, hvad der sker. Det er skønt. Det er også skægt, når korthuset vælter, supplerer Jørgen Lykke kollegaen og ser begejstret ud ved tanken om fortidens store triumfer, når der skulle løses system-kriser.
- Så, så, Jørgen. Jeg kan da huske at have set dit blege ansigt til frokosten i de situationer, siger Lone Stage og kigger strengt på kollegaen.
- Nåeh, ja, de lyse striber i håret er vist blevet lidt bredere med årene, griner Jørgen.
Man tror, det er løgn
Jørgen Lykke, 59 år, kom til Burroughs i 1961, direkte fra søværnet, hvor han var radiotekniker. Både Jørgen og Benny har altid været i Unisys' tekniske afdeling og har blandt andet haft servicen på de elektromekaniske bogføringsmaskiner, F-maskiner, man brugte dengang. Lone Stage kom til i 1962. Hun har brugt de maskiner, som hendes to gamle kolleger har gået og repareret.
- De plejer at drille mig med, at jeg har formøblet den største del af firmaets penge, fordi jeg altid har stået for lønudbetalingerne. De har regnet ud engang, hvor mange millioner, det drejer sig om. Jeg kan ikke huske tallet, men det var ikke småting, siger hun.
De tre jubilarer får alle et fjernt udtryk i øjnene, når talen falder på F-maskinen med valser og tastatur. Virksomheden havde servicen på en af de store bankers systemer, og hvert år samlede man alle bankens F-maskiner i afdelingen på Brønshøj Torv, hvor der var plads til dem. Og så lavede man årsregnskabet.
- Det var forløberen for en netværksløsning, filosoferer Benny.
- Når man kigger ned i sådan en i dag, tror man jo det er løgn, siger Jørgen hovedrystende.
- Men ingen tænkte på, om tallene stemte. For det gjorde de bare, siger Lone.
Hvor er hesten
De tre kolleger er enige om, at stemningen og omgangstonen har været helt afgørende for, at de ikke har søgt væk fra Unisys. Der var dog visse konventioner, man måtte overholde, også i det ret afslappede miljø.
- Jeg kan huske dengang først i 60'erne, at en ung sekretær mødte i cowboybukser en morgen. Det fik afdelingschefen til at udbryde: Hvor har de gjort af hesten, frøken! Og så måtte hun hjem og skifte, fortæller Lone Stage
- Men selv om vi er et amerikansk firma, er der en dansk ånd, siger Jørgen Lykke.
- Man læser så meget om mobning på jobbet. Jeg kan slet ikke forstå, hvad de taler om. Jeg har aldrig oplevet noget som helst af den slags. Jeg har også hørt om folk, der tager på arbejde med mavepine over, hvad dagen vil bringe. Tænk at gå på arbejde med mavepine. Det kunne jeg aldrig gøre. Jeg har glædet mig til at komme på arbejde hver dag, siger Benny Bentzen.
Folk falder hurtigt ind i tonen og miljøet hos Unisys, mener de tre. Der er sportsklubber og vinklubber, og når der kommer nye til, tager de gamle medarbejdere sig af dem.
- Og vi er stadig ikke flere, end vi alle sammen kan være i kantinen. Det, tror jeg, også er en vigtig del af den gode stemning her, mener Lone Stage.
16 maratonløb
Hvornår har de så tænkt sig at trække i tovet og lade tæppet gå for den sidste arbejdsdag?
- Jeg er så småt begyndt, siger Lone:
- Jeg er gået på fleksibel efterløn og arbejder ikke fuld tid mere. Så har jeg købt et lille hus i Gilleleje. Der har jeg altid drømt om at bo med udsigt over vandet til den ene side og marker på den anden. Jeg vil have høns og tegne og fotografere. Jeg skulle nok have gjort det for længe siden, sukker hun.
- Jeg bliver ved så længe, det er sjovt at gå på arbejde, siger Jørgen, men min kone vil så gerne ud at rejse hele tiden. Så bliver jeg jo nødt til at tage med, siger han og ærgrer sig på skrømt over udsigten til et otium i palmernes skygge.
- Jeg har det ligesom Jørgen. Så længe det er sjovt og spændende, vil jeg fortsætte, men jeg forestiller mig da, at jeg stopper, når jeg er 65, selv om firmaet ikke har nogen politik, der siger, at man skal gå ved en bestemt alder, fortæller Benny:
- Vi har det jo pragtfuldt. Vi er ude over små børn og stress. Vi har det simpelthen lettere, end de unge mennesker i dag. Det tænker jeg tit på, når jeg ser mine unge naboer fare afsted om morgenen i to biler: Hvordan har de dog kræfter til det, tænker jeg.
Han er dog ikke selv løbet helt tør for energi. Benny Bentzen begyndte at løbe maratonløb som 50-årig. Han deltager i to-tre løb om året og har indtil videre gennemført 16. Hans bedste tid er imponerende 3 timer og 26 minutter. Ellers holder han af at rejse eller være derhjemme og renovere huset.
- Det kunne det også godt trænge til. Jeg har ikke fået gjort meget ved det i mange år, siger han.
Billedtekst:
Vi er Dells primære serviceudbyder, så vi bliver recertificeret to-tre gange om året. I tidens løb er vi jo skiftet fra at være en hardwarevirksomhed til at være en servicevirksomhed, siger Benny Bentzen, til højre. Han, Jørgen Lykke og Lone
Stage har været ansat i Unisys i mere end 40 år.
Foto: Torben Klint
