Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 12. april 2002.
Virksomheden får
friske impulser fra forskningsverdenen,
og de studerende får deres lærdom prøvet af i virkeligheden, når de arbejder som led i
uddannelsen. Det er en noget for noget-
situation, som er til begges bedste, hvis præmisserne aftales ordentligt på forhånd.
De studerende på IT-uddannelserne skal ud i virksomhederne og prøve teorierne af i praksis. De skal til gengæld ikke ud og være en del af virksomhedens normale normering. Og hvis de arbejder med produktudvikling, skal aftalerne om ophavsret være på plads fra starten, ligesom de skal have løn, hvis det er egentlig arbejde, de udfører.
- Det er vigtigt at skelne imellem, om man er ude i lønnet praktik eller virksomhedsforlagt undervisning. Journalister og tidligere også sygeplejersker får en praktikløn, for de skal lære nogle færdigheder ude i virkeligheden. Det får de løn for, mens SU-modtagere principielt er fri af virksomheden. Ved virksomhedsforlagt undervisning er det del af et erfaringsbaseret læringsforløb, altså hvor man for eksempel går ud i virksomheden med en teori og prøver den af i praksis. Det er en noget for noget-aftale. Den studerende får læring, og virksomheden får en undersøgelse eller en løsning til gengæld og i bedste fald også viden om nye teorier og metoder, siger udviklingskonsulent hos Prosa, Carsten Hering
Nielsen.
Pas på ophavsretten
IT-studerende skal være særligt opmærksomme på ophavsretlige forhold, når de går i praktik. De skal også sørge for at gøre uddannelsen færdig, selv om især studerende på de længerevarende uddannelser som datamatiker og datalog risikerer at springe fra til fordel for fast arbejde og god løn.
- Virksomhederne har et socialt ansvar for, at det ikke sker. Mellem 60 og 70 procent af de ansatte i IT-branchen har ikke en formel uddannelse, og det er et problem på længere sigt, fordi de har sværere ved at efteruddanne sig, når de ikke kender deres niveau, siger Markus Bjørn Kraft, udviklingschef i Dansk Handel & Service, DHS.
Han tror ikke, at virksomhederne er drevet af motiver om at spare penge ved at bruge studerende som arbejdskraft.
- Det er ikke derfor, de gør det. Virksomhederne har brug for friske impulser fra forskningsverdenen, og for at høre om det nye inden for systemdesign og kodesprog. Grænsen for, hvad man skal sætte en studerende til at arbejde med, går, som jeg ser det, ved graden af ansvar. Man skal ikke lægge ansvaret for et stort projekt på skuldrene af en studerende. Og så skal de selvfølgelig have løn for det, de laver, siger han.
Erhvervsrettet forskning
Selv om faren for at droppe studiet og tage et job er størst for studerende på de længerevarende uddannelser, har den gruppe alligevel et stort behov for at komme ud og arbejde i studieforløbet.
- Det sikreste er et blive færdig, men det er fornuftigt at have et studiejob, når man husker, det er et studiejob. De korte videregående uddannelser er professionsrettet, i modsætning til universitetsuddannelserne. For en nyuddannet kandidat fra universitetet går der rask væk et halvt år, før vedkommende er rigtig klar til at udføre jobbet, mener Carsten Hering Nielsen, Prosa.
Hos DHS ser man gerne en udbygning af samarbejdet mellem uddannelsesinstitutionerne og erhvervslivet.
- De forskningsprojekter, der foregår på universiteterne skulle meget gerne blive rettet mod virksomhederne. Så mange studerende som muligt skal ud og prøve at arbejde i en rigtig virksomhed, og få et reality check, siger Markus Bjørn Kraft, DHS.
Billedtekst:
- Man skal ikke lægge ansvaret for et stort projekt på
skuldrene af en
studerende. Og så skal de selvfølgelig have løn for det, de laver, siger Markus Bjørn Kraft,
udviklingschef
i DHS.
Billedtekst:
Det er fint, at IT-studerende arbejder i virksomhederne, men de skal huske, at et studiejob er et studiejob, så de ikke springer fra, før de er færdiguddannede, siger Carsten Hering Nielsen, faglig sekretær for uddannelsesområdet hos IT-fagforbundet Prosa.
Fotos: Torben Klint
