Billeder skal trække Sony/Ericssons mobilsatsning

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 8. marts 2002.


Den fem måneder gamle mobilproducent introducerer sine første telefoner, der har farveskærm og kamera.

Billedbehandling, underholdning og evnen til at koble hvad som helst op mod hvad som helst. Det er nøglebegreberne for det nye mobiltelefon-partnerskab Sony Ericsson. Trådløs overførsel af billeder ligger så højt på agendaen, at Tor Esben Andersen fra Sony Ericsson mener, at overførsel af billeder bliver for afløseren til SMS i det kommende 3G-mobilsystem.
Med underholdning ønsker det nye selskab at trække på Sony Entertaintments betydelige rettigheder inden for film og musik - blandt andet i lanceringen af spil til de nye mobiltelefoner. Således har selskabet netop løftet sløret for en amerikansk model, der vil komme med blandt andet et spil i forlængelse af sommerens "Men in black 2"-filmpremiere.
De første mobiltelefoner ligger i den dyre ende, fordi selskabet ønsker at starte med at vise så meget af, hvad de kan som muligt. Det er på en måde også betegnende, for selv om Sony Ericsson ønsker at dække hele telefonmarkedet, skal man ikke forestille sig, at selskabet kommer til at levere discounttelefoner.
- Vi vil stå for innovative telefoner af høj kvalitet, og når vi melder ud, at vi ønsker at være markedsledende om femår , så er det målt på værdi - ikke i volumen, siger Roger Bolander fra Sony Ericsson.
Indbygget kamera
Flagskibet for det foreløbig fem måneder gamle firma bliver P800, som er en slags videreudvikling af Ericsson R380 - den hvor tastaturet kunne slås tilbage for at afsløre et display i hele telefonens størelse. Men den har foretaget noget af et kvantespring: Den har 208 x 320 pixel farveskærm og indbygget kamera, og det er muligt at benytte displayet som søger. Dernæst vil det være muligt at se dokumenter i Powerpoint, Word eller Excel ved hjælp af en indbygget Microsoft Application Viewer. P800 har Symbian v7.0 styresystem inklusive denne versions nye pen-baserede brugerflade. Der er tale om en telefon, der bygger på åbne standarder, hvilket betyder, at det vil være muligt at downloade spil i Java eller C++. Her ud over er det en Bluetooth-telefon.
P800 kommer på markedet i eftersommeren.
Allerede i denne måned kommer T68i, der ligeledes har farveskærm og som er forberedt for de kommende udvidede SMS'er, MMS, som Sony Ericsson forventer vil blive introduceret af danske mobilselskaber i løbet af kort tid. Det vil blive muligt at købe et CommuniCam digitalkamera, der kan kobles til T68i.
Samtidig med telefon-lanceringerne har Sony Ericsson introduceret tre Bluetooth-produkter: Et hovedsæt, et installationssæt til bilen og et pc-kort.

Billedtekst: T68i kommer på markedet allerede i denne måned.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere