Alle skal headhuntes

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 8. marts 2002.


Det er ikke længere kun folk til lederstillinger, som hentes ind af hovedjægere. I dag findes også
assistenter og
operationelle
medarbejdere af
rekrutteringsfirmaer.

Det har traditionelt kun været erhvervslivets storvildt, der jages af hovedjægere. Men selvom ledere og nøglemedarbejdere stadig hentes ind i folden med ekstern hjælp, er der i dag også småvildt i skikkelse af assistenter og receptionister på listen over hoveder at jage.
Hos BusinessIT er to tredjedele af virksomhedens godt 60 ansatte fundet af rekrutteringsbureauer. Forklaringen er, at man fra starten har erkendt, at headhunterne har et større kontaktnet og er i stand til at udføre en mere omfattende research, end virksomheden selv har ressourcer til.
- Vi udvikler software, så hvorfor skulle vi bruge tid på at finde de rette medarbejdere, når det ikke er det, vi er dygtige til. Vi har også måttet sande, at det er svært at finde de rigtige medarbejdere, og at det er rigtigt dyrt at ansætte de forkerte. Målt i forhold til det, er det en beskeden indsats at betale et headhunterfirma, siger Søren Laustrup, administrerende direktør i BusinessIT. Virksomheden har en fast tilknyttet personalekonsulent, som formidler firmaånd og kultur mellem rekrutteringsfirmaet og virksomheden, fortæller han.
Syv grønne sælgere
Rekrutteringsvirksomheden Team Vision Management, TVM, bedriver headhunting på samtlige niveauer. De har skaffet både assistenter og receptionister til IT-virksomheder.
- Vi er netop nu i gang med at finde syv grønne juniorsælgere til en stor teleoperatør. Headhunting er ikke længere kun for direktører og specialister. Virksomhederne kan med fordel også hente assistenter på denne måde, siger Torben Lund Rasmussen, direktør i TVM's search-afdeling. Han peger på, at virksomhederne ikke selv kan afdække behovet og markedet så bredt, som et rekrutteringsbureau kan.
- Vi prikker nogle personer på skulderen, som ikke vidste de skulle skifte job, siger Torben Lund Rasmussen.
TVM beregner sig 18 procent af den lønpakke, det vil sige den faste løn plus tillæg i form af pension, bilordning, fri telefon og så videre, der aftales mellem virksomheden og den headhuntede.
- Men vi skal yde en langt bedre service i dag end tidligere. Vi kan ikke længere tillade os at tage de samme penge for en opgave som vi kunne tidligere. Headhunting er et samarbejde med virksomheden, og mange af vores kunder anvender kun dele af vores kompetencer, mens de for eksempel løser testdelen selv.
Fagfolk finder fagfolk
Hos hovedjægerne i Coresearch er der stadig god afsætning på specialister. Især Javafolk og ERP-eksperter er eftertragtede i øjeblikket, siger administrerende direktør Brittmari Rasmussen:
- Ledere er der ikke så meget fokus på lige nu. Det kan skyldes, at der har været flere fusioner rundt omkring, så der ikke ligefrem er mangel på ledere. Men der er mangel på arme og ben i branchen i dag, og specialister reagerer typisk ikke på annoncer. De bliver siddende, hvor de er, og skal kontaktes af en headhunter, hvis de skal rykke.
Firmaet PØ Data driver konsulentvirksomhed og finder folk til fastansættelse:
- Vores kunder siger: "Det er fint med jeres konsulenter, men kunne I ikke også hjælpe os med at finde en, vi kan fastansætte?" Vores fokus er netop at finde den rette IT-mand til jobbet - hvad enten det drejer sig om en konsulent eller en fastansat. Vi er kun fokuseret på vores egen branche, til forskel fra andre rekrutteringsfirmaer. Hvis jeg efterspurgte en racercykel, der kunne skaffe vores hold foran, ville jeg gå til en faguddannet cykelhandler i stedet for supermarkedet, siger indehaver Pierre Ørndorf.

Billedtekst: Traditionelt er det kun erhvervslivets storvildt, der jages af hovedjægere. Men i dag indgår også småvildt i skikkelse af assistenter og
receptionister som
hovedjægernes bytte.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere