En ide - to systemer

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 22. februar 2002.


Kampen om hvem, der skal ligge inde med brugernes identitetsoplysninger er begyndt. I den ene lejr står Microsoft med deres centraliserede Passport-løsning. I den anden Liberty Alliance, der kæmper for en netværksmodel.

Microsoft er indehaver af den største nuværende løsning til brugerindentifikation på nettet. Løsningen hedder .Net Passport, og da softwaregiganten rekrutterer brugere gennem Hotmail-systemet er godt 165 millioner brugere registrerede. Systemet er opdelt i to. Den ene er en ren login-tjeneste, mens den anden, .Net passport wallet, giver brugeren adgang til e-handel.
Passport-løsningens kendetegn og akilleshæl er, at det er en løsning, hvor det er Microsoft, der sidder inde med alle identitetsoplysningerne. Når et e-handelssted eller en serviceside skal verificere en brugers identitet, sker det gennem Microsoft, som sidder på oplysningerne. Foreløbig kan man bruge sit .Net passport på lidt over 200 e-handelssteder og service-sider, der tilbyder alt fra video-hosting til blomsterindkøb. Denne løsning er blevet kritiseret for at være et oplagt mål for hacking, og når fremtiden tegner et billede, hvor også DNA-profiler og sygehistorie bliver en del af en online-identiteten er sikkerheden ved Passport blevet et varmt emne. Microsoft er dog på trapperne med en ny version af systemet Passport Federation, der delvist skal løse sikkerhedsproblemet.
Liberty Alliance er navnet på den løsning, der tegner til at blive den anden store spiller inden for brugeridentifikation på nettet. Alliancen er et samarbejde mellem 38 multinationale virksomheder, som blandt andet tæller Sun Microsystems, AOL Time Warner, American Express, Nokia og General Motors. Alliancen arbejder på at udvikle en åben standard til brugeridentifikation. Liberty Alliance bliver en netværksmodel. I stedet for at brugerens identitetsoplysninger er samlet Èt sted, vil de ligge spredt ud hos mange aktører. Brugerens bank sidder inde med de finansielle oplysninger, lægen med de medicinske, e-handelsstedet med brugerpræferencer og så fremdeles. Ideen er, at en endnu ikke udviklet standard, skal tillade alle aktørerne, hvis de vel at mærke er medlem af alliancen, at verificere brugerens identitet på kryds og tværs i netværket, uden at slippe de følsomme oplysninger. For brugeren vil oplevelsen være den samme som med passport. Et brugernavn og et password til al identifikation. Problemet med Liberty Alliance er, at systemet er langt bag efter Microsofts Passport-system. Selv om det skal være køreklart tredje kvartal i år, er der stadig ingen officielle meldinger om, hvor langt alliancen er nået i forhold til at få udviklet standarden til identifikations-netværket.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere