25 år og en gave

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 22. februar 2002.


En menneskealder på jobbet - og hvad er takken? Det kigger vi på i følgende beretning om, hvilke gaver der bliver de ultra-loyale medarbejdere til dels.

Når man skal gribe i barmen, og det ikke lige er julefrokosttid, bør man starte med at gribe i sin egen. I IDG, der udgiver Computerworld og en lang række andre IT-aviser og -blade verden over, er gaven for ti års tro tjeneste et forgyldt pennesæt. Det er dejlige skriveredskaber, belagt med 24 karat guld, og monteret på en plade af norsk marmor med et messingskilt, der bærer jubilarens navn og en inskription. Man får så også lige et lækkert ur oveni, men hvad gør man andre steder?
Nogle virksomheder giver aktier, andre en ekstra månedsløn - og nogle giver slet ikke noget.
Hewlett-Packard:
For hver fem år, man har været ansat i HP, får man en 'HP-gave'. Det kan være en kuglepen, et pennesæt eller ur. Uanset hvad er gaven forsynet med et HP-logo. Dertil en buket blomster. 10-, 20- og 30-års jubilarer får 10 HP-aktier. 25 års-jubilarer modtager en gave til en værdi af 5.000 kroner samt festivitas, og 40-års jubilarens gave koster 10.000 kroner foruden 10 aktier og en fest.
PA Consulting Group:
- Vi har droppet alle gaverne, men vi skillinger da sammen ved særlige lejligheder, siger Henrik Ørholst, marketingchef hos PA. Selv fik han en stor krukke med slik af sekretærerne, da han fyldte 40.
Minolta:
Ledelsen, personaleforeningen og kollegaerne i jubilarens afdeling bidrager med et beløb. Ud fra jubilarens ønskeseddel køber en nær kollega en gave. På dagen fejres den loyale typisk med morgenmad. Derud-over omtales jubilæer i Minoltas personaleblad.
- Man modtager altså ikke en spøjs platte med et uskarpt billede af stifteren af Minolta eller opfinderen af kopimaskinen, desværre, siger Jesper Sommer, marketingdirektør hos Minolta Danmark.
Lexmark:
10-års jubilarer får en personlig gave til en værdi af 500 kroner samt en buket blomster fra Lexmark. Derudover giver personaleforeningen en gave til en værdi af 300 kroner.
Microsoft:
Efter 10 år hos Microsoft får man ti aktier i Microsoft Corporation - og en ganske pæn lille glasting, der symboliserer de ti aktier, oplyser Jens Moberg, nordisk direktør.
Siemens:
10-års jubilæet fejres ikke formelt, men jubilaren får normalt en buket blomster og en gave fra firmaet. Som regel er der morgenkaffe på dagen, og der samles ind til en gave fra medarbejderne. 25-års jubilæet er derimod et større show: Jubilaren har fri på dagen, men ikke mere, end at hun eller han bliver hentet af sin chef i limousine (m. champagne), og kørt ud til firmaet, hvor alle står udenfor med flag og råber hurra. Derefter kommer jubilaren op til direktøren, hvor der hyggesnakkes og drikkes sherry/portvin/champagne, indtil der er reception med pindemadder og drikkevarer. Der holdes taler af nærmeste chef og repræsentanter for medarbejderen, der gives gaver fra firmaet og medarbejderne, og en check på en ekstra månedsløn samt et bevis på 25 års tro tjeneste fra stamhuset i Tyskland. I jubilæumsåret gives fem ekstra feriedage til jubilaren. Om aftenen kan jubilaren invitere 15 personer, som regel familie og udvalgte kolleger, til middag, fortæller chefkonsulent Hans Hjerrild Nielsen, som har været i Siemens i over 30 år.

Billedtekst: Omfanget af højtideligholdelse af særligt trofaste medarbejdere er højst forskellig fra virksomhed til virksomhed. Hos IDG får 10-års jubilarer et lækkert ur, en middag med stifteren af IDG, Patrick McGovern, og et skrivebordssæt i guld og marmor. Hos PA Consulting har man helt droppet gaver.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere