Manglende udvikling flytter folk

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 22. februar 2002.


Det er herligt at tjene mange penge, men det er ikke lønnen, der får folk til at søge nye græsgange. Det gør manglende udviklingsmuligheder derimod, viser Computerworlds undersøgelse.

Manglende faglige og personlige udviklingsmuligheder er den tungest vejende årsag til, at IT-folk skifter job. Computerworlds loyalitetsundersøgelse har fået svar fra 1.419 personer, som inden for de sidste tre år har skiftet job. De kunne besvare spørgsmålet: Hvorfor skiftede du job, med flere svarmuligheder. Næsten halvdelen, 47 procent, siger, at manglende udviklingsmuligheder fik dem til at søge væk. Til sammenligning siger godt 30 procent, at løn og ansættelsesvilkår var den vigtigste årsag.
Det gælder altså først og fremmest om at holde sine ansatte fagligt og personligt stimuleret, hvis man vil holde på dem. Lønnen er i den forbindelse ikke uvigtig, men det er virksomhedens ledelsesstil bestemt heller ikke. Omtrent lige mange, godt 30 procent, angiver at lønnen såvel som ledelsen, var årsag til jobskiftet.
Vil selv sætte mål
En lang række andre faktorer er hæmmende for den ansattes loyalitet over for virksomheden. Undersøgelsen konkluderer, at det virker særdeles loyalitetshæmmende på danske IT-ansatte, hvis de ikke under en eller anden form får lov til at tage del i at fastlægge deres egne mål.
Virksomhedens organisatoriske klima skal helst være sådan indrettet, at medarbejderne bliver opmuntret til at tage personlige initiativer. Medarbejderne sætter grundlæggende en ære i udføre deres job. Forhindres de i det, taber virksomheden en aktie i forhold til medarbejderens tilknytning, siger undersøgelsen.
Det daglige klap på skulderen er også fremmende for loyaliteten. De ansatte skal dagligt mærke, at de er påskønnet, ligesom de skal opleve, at arbejdsgiveren er villig til at løbe en risiko ved at udvikle ideer fra medarbejderne.
Et dårligt virksomhedsimage virker stærkt hæmmende på medarbejderloyaliteten. Man skal kunne være stolt af den virksomhed, man arbejder i, viser undersøgelsen. Omvendt er det ikke særligt loyalitetsfremmende i sig selv, hvis virksomheden faktisk har et godt image. Men det skader ikke.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere