Åbne døre holder på de ansatte

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 22. februar 2002.


RTX Telecom holder på de
tunge ingeniører med åben snak og muligheden for at
arbejde med forskellige
teknologier.

Nordjylland er et minefelt af televirksomheder. Det har gjort konkurrencen for at skaffe og fastholde de dygtige folk hård for virksomhederne i området. RTX Telecom i Nørre Sundby åbnede en filial i Århus, hvor udbuddet af ingeniører og udviklere er noget større end nordenfjords. Samtidig har virksomheden formået at holde på de ansatte med gode fysiske arbejdsforhold, medarbejderaktier og muligheden for at udvikle sig inden for flere forskellige tele-teknologier.
- Vi startede med DECT-telefoner (trådløse) i begyndelsen af 90'erne, i '99 kom BlueTooth-teknologien og i dag har vi også udvikling af CDMA-mobiltelefoner (CDMA bruges i Asien og Amerika, hvor europæerne typisk bruger GSM, red.). Vi har en arbejdsplads med personlige udviklingsmuligheder, fordi vi med flere teknologier kan give folk udfordringer ved at lade dem arbejde med forskellige teknologier, siger Erling Andersen, finansdirektør i RTX Telecom.
Lille gennemstrømning
Gennemstrømningen af medarbejdere er på nogle få procent, oplyser han.
- Men det er ikke en enkelt ting alene, der gør det. Vi er et lokalt firma. Vi er ikke styret af udenlandske interesser, og vi tager tingene oppefra og ned.
RTX Telecom laver ikke medarbejdertilfredshedsundersøgelser, men gennemfører hvert år udviklingssamtaler med de ansatte.
- Vi foretrækker at snakke åbent om tingene, og det fungerer fint, siger Erling Andersen. Han erkender dog, at tilfredshedsundersøgelserne nok må formaliseres, når virksomheden når en hvis størrelse, men indtil videre mener han, at de 230 ansatte i koncernen er tilfredse med den dialog, de har med ledelsen.
- Vi er nødt til at være en attraktiv arbejdsplads. Vi konkurrerer med 20-25 andre virksomheder i området, der beskæftiger den samme type ansatte som vi.
I 2000 åbnede RTX Telecom afdelingen i Skejby ved Århus, og i dag arbejder 15 ingeniører her. De har madordning, motionsrum og en fysioterapeut, ligesom de tilbydes medarbejderaktier. Nøglemedarbejdere og ledende medarbejdere tilbydes tillige aktieoptioner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere