Krakket softwarehus satser på ASP

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den IT-Branchen d. 18. februar 2002.


Tidligere medarbejdere har overtaget rettighederne til high-end projektstyringsværktøj.

Tidligere ansatte i Brandts-selskabet Incorp A/S har stiftet virksomheden Encode ApS og forsøger at lægge hele afsætningsstrategien om til en ASP-model.
- Det står godt til med vores installationer hos 20 eksisterende kunder, og det er dem, vi skal koncentrere os om at servicere i første omgang og så glemme alle planer om ekspansion internationalt, siger Finn Hessellund, der er administrerende direktør hos Encode.
Hans vision er at få virksomheden tilbage på ret køl efter en fejlslagen ekspansionsstrategi, der sammenlagt med krakket i Brandts Ventures førte til konstant røde tal på bundlinien.
En million i underskud
om måneden
- Vi har kørt med en million kroner i underskud om måneden siden januar sidste år, og vi har sammen med Brandts Ventures brugt et tocifret millionbeløb på at udvikle vores projektstyringsværktøj. Nu skal der sorte tal på bundlinien hver måned, og vi har lært så meget af fortiden, at vi ikke kaster os ud i vilde projekter, før vi kan konstatere pænt overskud måned for måned, siger Finn Hessellund.
Tidligere var afsætningsstrategien dikteret af priser i 500.000 kroners størrelsen, men ifølge Finn Hessellund kan ASP-modellen nu være med til at få Encodes produkt ned i segmentet og dermed udbredt til en større kundemasse.
Han forklarer dog, at det fortsat er svært at få kunderne til at se alle fordelene ved ASP-konceptet.
- Det kræver, at vi holder omkostningerne ved ASP-modellen op mod omkostningerne ved en almindelig installation punkt for punkt. Så skal vi overbevise kunden om, at supportdelen bedst kan varetages af os, ligesom hele sikkerhedsaspektet er et kapitel for sig. Hvis krisen i branchen har været godt for noget, så er det, at det har fået virksomhederne til at studere bundlinien nøje. Det tror vi, kan være med til at sparke gang i ASP-konceptet, siger Finn Hessellund.
- Den komplette pakke kan fås som en ASP-version til under 1.000 kroner. Vores partnere er konsulenthusene og virksomheder i projektorienterede brancher såsom reklamebureauer og nichespillere i den grafiske verden, siger Finn Hessellund.
Han forklarer, at det vil tage Encode meget lang tid at betale af på gælden efter overtagelsen af rettighederne til produktet, men at man ikke vil forsøge at skabe volumensalg gennem små forhandlere, da en certificering typisk vil koste forhandleren i omegnen af 100.000 kroner.

Billedtekst: Finn Hessellund står i spidsen for de medarbejdere, der vil drive salget af projektværktøjet videre efter krakket i Incorp A/S.

Boks: Peter Max kom og gik
Incorp blev stiftet for fire år siden og blev solgt til Brandts for 18 måneder siden. I januar sidste år blev Peter Max hentet til som administrerende direktør. Efter krakket skiftede 30-årige Finn Hessellund titel fra udviklingschef til administrerende direktør, og nu har virksomheden otte medarbejdere. Blandt de 20 kunder herhjemme og rundt om i verden er Colgate, Lego og Sophus Berendtsen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Send dine legacysystemer på pension og invitér standardløsninger indenfor

Legacysystemer er rygraden i mange organisationers it-infrastruktur, men før eller siden er det tid til at sige farvel og skifte til en eller flere standardløsninger. Vi udforsker scenarier og muligheder, der gør det muligt at rykke videre. Hvad er businesscasen? Hvilke krav stiller skiftet til din forretning og jeres processer? Hvordan

08. oktober 2024 | Læs mere


Dynamics 365 & Business Central - AI og branchemoduler

Udforsk, hvordan du kommer godt i gang med Business Central, får hjælp til at tilpasse platformen til dine behov og får mest ud af din ERP-løsning med begrænsede ressourcer.

23. oktober 2024 | Læs mere


Årets CISO 2024

Vær med når Computerworld, Dansk Erhverv og Rådet for Digital Sikkerhed tager temperaturen på trusselslandskabet lige nu, og giver dig overblikket over de nyeste trusler, de mest aktuelle tendenser og de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

24. oktober 2024 | Læs mere