E-handelssuccesSig det med en musetrusse

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 15. februar 2002.


Boks: Anmeldelse
Tilbage i starten af det nye årtusinde, hvor jeg, som mange andre, ikke var særlig hidsig efter at sende mine dankortinformationer ud i cyberspace, fik jeg et tip om Guleroden.dk fra en kammerat. Tre måneder og en dyb indånding senere indtastede jeg mit kortnummer og mistede min e-handelsmødom i form af en æske chokolade, bestilt og betalt hos Guleroden.dk og med stor succes leveret til min mor i provinsen. Det virkede! og jeg blev hængende som bruger. Gulerodens styrke er, at varesortimentet er bredt nok til at dække gavebehovet til venner, familie og bekendte. Vin, roser, oppustelige køer eller hvad man nu finder på at sende af sted, bliver leveret af posten næste dag, og gaverne ligger i et prisleje, hvor alle kan være med. Siden er nem at finde rundt på, og de mange informationer om e-handel og sikkerhed giver en følelse af tryghed under handlen og er derfor et godt udgangspunkt, hvis man aldrig har e-handlet før.
En rose eller en æske chokolade er som gave ikke vanvittigt originalt. En oppustelig ko ikke særlig anvendelig, men som e-handelssted lukrerer Guleroden.dk på den gamle sandhed, at det er tanken, der tæller, og gamle sandheder holder også vand i nye tider.
Line Ørskov

GAVEHUMØR. Med et skævt varesortiment, nem bestilling og hurtig levering som døråbner marcherer Guleroden.dk ind i hjerterne på stadig flere danske e-handlende. Succesen startede med en økologisk gulerod i et paprør.

Panik! Du har glemt det! Det var ikke meningen, men et eller andet sted under arbejde, madlavning og børneafhæntning er datoen for din bedste vens/søsters/0fars fødselsdag smuttet ud af din bevidsthed. Kalenderen fortæller dig nu hånende, at det er i morgen, og samme kalender at gaveindkøb og posthusbesøg ikke er tidsmæssig muligt. Gode råd er lige pludseligt blevet meget dyre, eller er de?
Webstedet Guleroden.dk kan komme de fleste nødstedte til hjælp. Som en orange engel sendt fra cyberspace er det danske e-handelssted nemlig leveringsdygtige i et utal af små og store gaver, og bestiller du inden klokken 16.30 søger Guleroden for, at modtageren har pakken næste dag med posten.
Guleroden.dk blev lanceret i januar 1999 af ingeniør Kurt Jacobsen. Det var ikke drømmen om at blive rig, men mere en lyst til at afprøve mulighederne på nettet, der startede forretningen.
- Jeg havde længe gået og tumlet med ideen om at sælge et eller andet på nettet. Jeg synes, det var en fascinerende tanke at nå ud til folk på den måde, og derfor var det egentligt lidt ligegyldigt, hvilken varer jeg skulle sælge, siger han.
Den første vare kom også til at lægge navn til siden. Det var en økologisk gulerod med top sendt i et lille rør, og det var et hit. Siden havde en til to ordrer om dagen, ikke et overvældende tal, men for et dansk e-handels-sted i 1999, var det noget af en præstation. Langsomt voksede varesortimentet. Først med en cigar og en Gammel Dansk, senere kom roser og chokolade til. I år 2000 inkasserede siden en e-handelspris for nytænkning. Kurt Jacobsen opgav at drive forretningen på hobbybasis og helligede sig opgaven med at finde de helt rigtige vare til siden.
Gaveportal.
I dag udemærker Guleroden.dk sig ved at have et varesortiment, der bedst kan beskrives som skævt. På siden kan man få almindelige gaver som roser og vin, men man kan også berige sine bekendte med en herretrusse udformet som en mus eller en oppustelig ko. Som noget nyt er der også kommet dyrere gaver på programmet. Et Cerutti-slips til 350 kroner eller 24 afsnit af Matador til 2.500 kroner.
- Der har været efterspørgsel på de "seriøse" gaver som for eksempel vinudstyr, men i praksis har de ikke solgt specielt godt endnu, siger Kurt Jacobsen.
Guleroden har siden årsskiftet bevæget sig fra at være en enkeltstående side til i højre grad, at minde om en gaveportal. Der er indgået strategiske samarbejder med blandt andet Interflora og Kager for sjov. E-postkort er også dukket op på siden. Men de mest populære ting på siden forbliver de små ting som en rose i et rør.
Gulerødder til erhvervsfolket
Præcist hvor profitabel Guleroden.dk er, efter tre år på nettet, er uvist. Kurt Jacobsen ejer, driver og er virksomhedens eneste ansatte, og han holder de økonomiske kort tæt ind til kroppen. De praktiske funktioner som pakning og afsendelse er outsourcet til Jydsk Distribution, og pakkerne leveres af Post Danmark. Ifølge Kurt Jacobsen er der dog tale om en millionomsætning, og overskuddet er, som han med jydsk beskedenhed udtrykker det, stort nok til at dække hans løn.
Siden har ifølge en undersøgelse fra Jupiter et månedligt besøgstal på 61.000 unikke besøgende om måneden, og årligt handler mellem 20.000-40.000 danskere på siden.
70 procent af forretningen kommer fra privatkunderne, men Guleroden.dk henvender sig i stigende grad til erhvervsfolk, som blandt andet bruger siden til markedsføringskampagner. Den kundegruppe vil Kurt Jacobsen give mere opmærksomhed.
- Mine fremtidige ambitioner for Guleroden er selvfølgelig, at bevare den markedsposition, som den har opnået. Samtidig skal der laves flere tiltag for erhvervskunderne. For eksempel kan man forestille sig, at virksomheder på siden kunne oprette databaser over de kunder, der skal have julegaver, så de ikke skal indtaste de samme oplysninger år efter år, men det ligger i fremtiden, siger han.

Billedtekst: - Informationsniveauet er afgørende for, om man vil handle online. Og sidens mange informationer om varerne og betalingssikkerhed er et helt bevidst forsøg på at skabe tillid hos dem, der ikke har handlet online før, siger Guleroden.dks stifter, ejer og eneste ansatte, Kurt Jacobsen.
Arkivfoto: Henrik Bjerg




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere