IBM uden Porsche-fornemmelse

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 22. januar 2002.


Den aller aller største IBM ThinkPad flytter sig godt nok, men IBM har glemt noget, som Porsche kan til den yderste spids af gearstangen - den læderbetrukne følelse af lækkerhed!

Når man køber en Porsche, er der ingen tvivl om, at man har investeret rigtigt, selv om det er et beløb, som kunne holde et par dotcom'er med sort tøj og fladskærme i længere tid.
Bare den måde startnøglen teflon-agtigt glider ind i tændingslåsen på, beviser det.
Og det har IBM altså også kunnet med de tidligere ThinkPads - specielt de største modeller. På papiret oser ThinkPad A30p da også af hestekræfter, så det er ikke der, problemet ligger.
Inden i kassen bor der en 1,2 GHz Pentium III, 256 megabyte ram, 48 GB disk, cd-rw/dvd-drev, 1.200 x 1.600 punkters 15 tommers skærm drevet af et ATI mobile Radeon 32 MB grafikkort. Dertil Bluetooth, IEEE 802.11b, 56K modem og 10/100 Mbit/s netværk.
Alt i en 3,45 kilo tung pakke forsynet med en større flok udvidelsesmuligheder. Og det er jo fint, selv om de 2,5 timer, som et batteri rækker, ikke er alverden.
Hele herligheden er certificeret som cad-arbejdsstation som den første bærbare pc nogen sinde, og har tilmed FireWire tilslutning, sådan at man ikke alene kan se film på den, man kan også selv fabrikere dem på enheden. Det er bare i med et digitalt videokamera og den medfølgende redigeringssoftware.
Trænger til Porsche-design
Og hvad er så problemet? IBM opgiver en pris på 33.348 kroner uden moms, hvilket nok er dyrt, men rimeligt set i forhold til maskinens egenskaber.
Men hvis man lige har overført 41.685 til en forhandlers konto, og man ved, at man lige har købt den allerstørste bærbare computer, der kan opdrives de næsten fjorten dage, så må den godt være bare lidt lækker. Og det er A30p altså bare ikke!
Som den eneste ThinkPad er den uden sort gummifinish, og har i stedet et let nupret glat plasticlook, som ofte findes på legetøj. Der er selv på denne model hjælpe-knapper til forskellige ting som for eksempel internet.
Men det er jo ikke nybegyndere ud i IT, der lige lægger 41.685 kroner på bordet. Da det er enheder, som bliver købt af professionelle fordi isenkrammet kan bestemte ting, og for hvem prisen er lidt ligegyldig, så må der godt være lidt eksklusivitet over produktet. Sony kan det, Apple kan det og IBM har kunnet det.
Skulle man vælge en mobil arbejdsstation til hårde tekniske opgaver eller medieproduktion, er A30p et oplagt valg - hvis man kun bruger hjernen. Men har man lidt Porsche-fornemmelser, er en af de største Sony Vaio'er mere oplagt, selv om specifikationerne er dårligere.

Boks:
+
Ydeevne
Udvidelsesmuligheder
Skærmopløsning

-
Lidt kort batterilevetid
Fornemmelse




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere