Tekst og tekstbehandling!

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 22. januar 2002.


Der sker skægge ting, når man flytter. En af dem er oplevelsen af at tømme gamle flyttekasser. Forleden blev en af de sidste flyttekasser tømt efter familiens flytning. Ud dumpede en tyk konvolut med påskriften "tak for lån". inden i var der en Olivetti 8088-baseret A5-notebook, fra slutningen af firserne, og købt til at skrive hovedopgave på.
Den virkede og fremviste den nydeligste WordPerfect-menu på dens 10 tommers skærm. Og rigtig nok! Der lå en WordPerfect 5.1 på dens fem megabyte store disk. Ren nostalgi i en lille pakke.
Men derefter begyndte ens undren. Det tog lidt tid at få WordPerfect ind i fingrene igen, men derefter kunne man skrive derudaf med cirka 8088 kilometer i timen.
Ved siden af stod en 800 MHz Pentium III bærbar pc med MS Office XP. Bortset fra at man kan anvende mus, og stavekontrollen foregik i realtid, var oplevelsen forbavsende ens mellem den antikke tekstbehandling og dagens hotteste ord-fræser.
Og den gamle mester virkede hurtigere og mere spændstig end Office XP.
Det betyder, at der reelt ikke er sket en bønne med tekstbehandling de sidste 10 år. Bortset fra musen og realtids-stavekontrol.
I dag kan Word bruges som web-editor, der er regnefunktioner, tegnefunktioner og meget meget mere. Men er det ikke at fjerne fokus fra det vigtige, nemlig at kunne behandle tekst?
Dertil ville det være så rar med en dokument-standard. I hine tider kunne alle forstå WordPerfect-formaterne. For kunne programmerne ikke det, var de ude af markedet, da WordPerfect dengang var verdens mest brugte tekstbehandling. Og der er (og var) endda også en international standard for dokumenter, nemlig RTF (Rich Text Format). Også den kunne forstås af alle programmer.
I dag er der så mange versioner af de forskellige dokumentformater, at det kan være tæt på umuligt at udveksle dokumenter. Word 2.0 og PDF ser ud til at være de sikreste bud på formater, der kan læses af alle.
Her ville det være rart, hvis nogen fik sat muskler bag RTF-standarden. Og endnu bedre, hvis samme nogen fik hevet tekstbehandling tilbage til rødderne. Eller skal vi til at skrive HTML i Stones Webwriter for at komme tilbage til basis?




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere