Pc-kørekort til entreprenører

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 14. december 2001.


Billedtekst: I byggebranchen kan sjakbajserne godt belave sig på at have en bærbar og en internet-opkobling i skurvognene fremover. NCC opfordrer alle sine ansatte til at tage pc-kørekort på virksomhedens portal.

Entreprenørfirmaet NCC sender sine
ansatte længere frem
i IT-sikkerhedsskoene med en kompetenceportal.

Entreprenørvirksomheden NCC i Sverige har i samarbejde med WM-data skabt en kompetenceportal, der vil gøre deres ansatte til en del af det i forvejen stærkt IT-begunstigede broderfolk.
Heldigvis drypper det stadig på degnen, for de omkring 5.000 ansatte i NCC Danmark kan også tage et pc-kørekort via nettet på virksomhedens portal, selv om portalen er udviklet for svenske midler.
- Det er et pilotprojekt, der er henvendt til alle vores medarbejdere, såvel dem i kontorerne som dem på byggepladsen. Der kommer hele tiden mere IT-baseret undervisning til, så de af vores ansatte, der allerede kan en del, kan få papir på deres kunnen, og dem, der starter fra begyndelsen kan i ro og mag og når det passer dem, dygtiggøre sig i IT, siger koncerndirektør Christian Herskind, NCC Danmark.
100 i Danmark
Der blev i forbindelse med introduktionen i oktober uddelt dansksprogede brochurer på byggepladserne. De fortalte, at de ansatte på web-stedet
http://learning.ncc.se/ kan gå ind med initialer og et password (medarbejdernummeret) og lade sig IT-modenhedsvurdere og vælge det pc-kursus, der passer til ens niveau.
- Indtil nu har omkring 100 benyttet sig af tilbuddet og godt og vel ti har afsluttet et forløb, siger Christian Herskind. Han understreger, at det er helt frivilligt, om man benytter sig af tilbuddet. I Sverige er 1.400 NCC-folk gået i gang med at tage et pc-kørekort siden portalen åbnede.
Mere e-learning
- Det er samtidig et skridt i retning af e-learning, som vi vil bruge mere og mere. Blandt andet forestiller jeg mig, at en cd-rom kan udgøre en del af introduktionsforløbet for nye medarbejdere. IT er et vigtigt redskab, og det er et rigtigt signal at sende til både medarbejdere og omverdenen, mener den danske koncerndirektør.
Han forventer også, at portalen vil kunne udvides til at omfatte tekniske kurser og egentlige værkstedsfag. Det sparer også tid og penge, når noget af undervisningen flyttes til nettet, i stedet for at skulle pille en hel stab af medarbejdere ud af deres daglige arbejde samtidig, forklarer Christian Herskind.
EU-standard
NCC's pc-kørekort er lagt efter ECDL-standarden (European Computer Driving License). NCC er repræsenteret i seks lande: Sverige, Danmark, Finland, Norge, Tyskland og Polen, og de i alt 20.000 medarbejdere kan bruge portalen på deres eget sprog.
- Falder projektet heldigt ud, vil vi etablere flere kurser i kompetenceportalen, siger Michael Carlmatz, IT-koncernchef hos NCC.
Projektet er et samarbejde mellem NCC, WM-data och Nextlearn. WM-data leder projektet sammen med NCC. Nextlearn står for selve portalen og de tilgængelige funktioner. Hele løsningen er en slags ASP-tjeneste, som WM-data forvalter, og hvor NCC lejer portalen og kurserne af WM-data.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere