Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 14. december 2001.
Billedtekst: Mobiltelefonerne bliver teknologisk tungere og tungere, samtidig med at de bliver mindre og lettere. Denne kampestenstunge mobiltelefon står i Ericssons danske hovedkvarter i Københavns Sydhavn.
Foto: Torben Klint
Grundlaget for en række nye
mobiltjenester blev lagt i år gennem en aftale mellem mobilselskaberne, som skal give udbyderne af indhold på mobilnettene del i indtægterne.
I løbet af det sidste år er vejen blevet banet for, at Danmark ikke længere skal halte længere og længere bagefter de øvrige nordiske lande på mobilområdet: I resten af Norden findes allerede et større udbud af informations- og underholdningstjenester, som brugerne kan benytte fra deres mobiltelefon.
Specielt Norge har været foran, når det gælder udbud af teletjenester. Der findes over tyve større såkaldte indholdsleverandører med et sortiment, der spænder fra vittigheder, ringetoner og spil til vejrmeldinger og børsnyheder.
Disse leverandører ventes i år at skabe indtjening på over en halv milliard norske kroner, som de skal dele med mobilselskaberne.
Grundlaget for en tilsvarende udvikling herhjemme blev lagt i slutningen af maj i år, hvor de fem største selskaber - TDC Mobil, Sonofon, Orange, Telia og Tele2 - meddelte, at de var blevet enige om rammerne for såkaldt overtakserede SMS'er.
Del af kagen
Det springende punkt i etableringen af disse mobiltjenester har nemlig været at skabe en model, hvor mobilselskaberne giver indholdsleverandørerne, som udvikler og vedligeholder tjenesterne, en andel af indtægterne fra disse. Med aftalen er der blevet fastlagt ti faste priskategorier mellem nul og ti kroner, som brugeren kan komme til at betale. Indholdsleverandøren vælger kategorien, hvorefter det kommer an på en forhandling, hvordan beløbet skal fordeles mellem leverandør og mobilselskab.
Desuden sikrer aftalen, at når en indholdsleverandør først hos et selskab har sikret sig en af de firecifrede koder, som brugerne kommer til at taste, når de vil benytte tjenesterne, vil koden være reserveret hos alle selskaber.
Det skulle på denne måde være undgået, at der opstår et kaos af forskellige koder og priser hos de forskellige mobilselskaber.
Ringetoner og tv
På den ene side medførte aftalen, at der hurtigt kom en lang række enkeltstående tjenester, hvoraf flere opnåede et betydeligt antal brugere. På den anden side har det været en længere proces at forhandle mere sammenhængende portal-lignende udbud på plads. Disse tilbud ventes først at være rigtigt på plads hen over vinteren.
De tjenester, der har slået an, er tilbud til unge: Stadig nye ringetoner til telefonerne, SMS'er i forbindelse med populære tv-programmer som Big Brother, Robinson og Banzai. Alene TDC Mobil gik fra at udsende 6.000 af denne type SMS'er i juli til 30.000 i september.
Men der var sten, der skulle ryddes væk fra vejen. Telestyrelsen var længe skeptisk over for lovgrundlaget bag de overtakserede SMS'er. Grundlæggende mente styrelsen, at de burde håndteres som 900-numre. Det ville gøre det muligt at udbyde information og indhold, men ikke ydelser og services, og det ville medføre en maksimumspris på fire kroner i minuttet, hvorfor det efter mobilselskabernes mening vil umuliggøre de nye mobiltjenester. Først da daværende forskningsminister Birte Weiss greb ind og lovede at fjerne eventuelle mangler i lovgrundlaget, bøjede styrelsen sig i begyndelsen af september.
