Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 4. december 2001.
I foråret annoncerede Intel, at firmaets mikroprocessorer skulle overgå til en ny transistorteknologi. I Dublin er flytningen til 0,13 mikrometer i fuld gang.
Dublin: Mens udviklingsfolkene hos Intel har travlt med at annoncere fremtidens processorteknologier på denne uges internationale chip-konference i Washington, arbejder andre dele af virksomheden på at flytte virksomhedens mikroprocessorer over på den relativt ny transistorteknologi, 0,13 mikrometer.
Færre mikrometer giver højere hastighed
En mikrometer er en milliontedel meter. I transistorteknologi angiver mikrometer (eller micron, som det hedder på amerikansk) banebredden for forbindelsen mellem de mange transistorer.
En Pentium 4-processor har over 40 millioner af slagsen, og jo mindre vej de elektriske signaler skal bevæge sig mellem transistorerne, jo hurtigere bliver processoren.
På dagens Pentium 4-processorer er banebredden mellem transistorerne 0,18 mikrometer, men i starten af år 2002 kommer de første Pentium 4-processorer, der er produceret med 0,13. Det giver klokfrekvenser på over 2,5 GHz.
Computerworld besøgte Intels chef for eksterne anliggender, Bill Riley, på produktionsfaciliteterne i Dublin for at høre om udfordringerne ved overgangen.
Tiden er den hårdeste faktor
- Der er mange udfordringer ved at flytte processorerne fra Èn transistorteknologi til en anden, fordi disse overgange basalt set er ekstremt vanskelige.
- Der er en kæmpe opgave i at indsamle den viden, det kræver for ikke bare at producere et par enkelte chip med den nye teknologi, men at kunne gå til masseproduktion i et ekstremt hurtigt tempo. Vores teknologier og produkter har en livscyklus på to år, så hvis vi for eksempel bliver forsinket i tre til seks måneder, er vores profit alvorligt truet. Det virkelige pres kommer fra tid. Og det er ikke for at gøre udfordringerne i research- og udviklingsfasen mindre, men vi skal have en produktion op at køre inden for en tidsramme, der ikke giver os plads til nogen form for fejl, siger han.
Styr på leverandøren
I dag er det kun Intels Pentium III-m processor til mobile enheder, der er baseret på den nye transistorteknologi. Men fra efteråret 2002 skulle alle Intels mikroprocessorer være flyttet over til 0,13 mikrometer.
Ifølge Bill Riley ligger de teknologiske udfordringer ved en processorflytning primært i at holde styr på, at underleverandørerne leverer maskiner og materialer, der præcist lever op til de specifikationer, Intel har udstukket.
- Selvom 0,13-teknologien ligger helt klar, er der stadig det store spørgsmål, om udstyret lever op til den høje standard, det skal, for at vi kan reproducere den teknologi, vi har udviklet ned til mindste detalje, og med et stort udbytte af høj kvalitet fra hver enkelt wafer vi producerer. Lige nu er vi i gang med at kopiere processen ud i produktionsfaciliteterne, men vi er endnu ikke færdige med at vælge alle vores leverandører, siger han.
Oven i problemerne med tid og kontrol af leverandører nævner Bill Riley også udfordringen i at konstruere de fabrikker, der skal producere de nye processorer. Fra et bygningsmæssigt perspektiv er skalaen stor. Ifølge Bill Riley bliver den nye produktionsfacilitet til 0,13-processorerne det største bygningsprojekt i Irland nogensinde.
Fem milliarder dollars
Det er langt fra billigt at flytte processorerne over på en ny transistorteknologi. Bill Riley estimerer, at hele overgangen fra udgifter til research og udvikling til indkøb af udstyr koster Intel en god del over fem milliarder dollars. Og cyklusen begynder snart forfra igen: Intel har annonceret masseproduktion af processorer med 0,09 mikrometer transistorteknologi allerede i 2003.
Billedtekster:
En mikroprocessor produceret i 0,13 mikrometer-teknologi med siliciumet ætset væk. Fotos: Intel
En af udfordringerne ved chipproduktion er at få så mange brugbare chips som muligt ud af en wafer.
