SMS for voksne

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 4. december 2001.


Vi står over for et gennembrud i brugen af SMS til udveksling af hurtige beskeder i erhvervslivet, mener mobilselskaberne.

Hidtil har det været teenagere og unge, der har stået bag det igangværende boom inden for brug af SMS-tekstbeskeder, men mobilselskaberne er overbevist om, at vi står overfor et gennembrud inden for brug af mobilbeskeder i erhvervslivet.
- Vi ser allerede SMS brug i produktionen. Med en SMS kan man tænde og slukke en hvilken som helst elektrisk kontakt. Det bliver anvendt til at styre maskiner med. Desuden ser vi stadig oftere mobilbeskeder anvendt til indsamling af registreringer. Her har NESA introduceret SMS-styrede systemer, der aflæser strømforbruget en gang i døgnet i virksomheder med stort forbrug, siger Key Account Manager Søren Petersen fra Sonofon.
Når det gælder egentlige chat-lignende funktioner, mener Søren Petersen at Sonofon selv er en af de virksomheder, der er længst fremme.
- Vores model for erhvervsbrug af SMS vil brede sig, tror jeg, i takt med at lommecomputere og PDA'er får mulighed for at gå på mobilnettet. Vi ser, at brugerne af Nokias Communicator bruger SMS-funktionen mere end andre i dag, siger han.
Garanteret hastighed
Desuden bliver muligheden for at sende SMS indbygget i stadig flere e-post-systemer, hvilket også efter Søren Petersens opfattelse vil fremme erhvervsbrugen.
Et af de forhold, der kunne blive en barriere for, at mobilnettet kan blive medie for hurtig udveksling af beskeder blandt erhvervsfolk, kunne være, at SMS'er i visse tilfælde - især hvis de er sendt fra internettet - kan blive adskillige timer forsinket. Dette kan imidlertid undgås, fortæller Søren Petersen.
- Du kan sætte en SMS-udgang på din ExChange-server, så du har en direkte udgang til mobilnettet. Dermed kan mobilselskabet garantere levering - i langt de fleste tilfælde inden for 12 sekunder, siger han.
Tjenesterne trækker
Også TDC Mobil sporer en stigning af brugen af mobilbeskeder i erhvervslivet.
- Vi ser pæne stigninger i brugen af SMS-beskeder både blandt voksne generelt og blandt erhvervsaktive, som bruger dem i forbindelse med deres job, siger projektchef Lars Beck-Hansen fra TDC Mobil.
Denne udvikling bliver blandt andet fremmet af introduktionen af de nye mobiltjenester, hvor der også er tilbud om at få børsinformationer og erhvervsnyheder, mener han.
- Brugen af SMS-beskeder vil for alvor slå igennem blandt voksne, når muligheden for at sende mobilbeskeder bliver indbygget i kalender- og e-post-systemer: Det afgørende bliver at vise anvendeligheden af SMS-beskeder til de nye potentielle grupper af brugere, siger Lars Beck-Hansen.
Ifølge beregninger, som Nokia netop har offentliggjort, vil der i år blive afsendt 30 milliarder SMS-beskeder verden over. Alene i juledagene ventes der at blive udvekslet 6 millioner SMS'er.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere