Krisen får e-learning til at vokse

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 30. november 2001.


Billedtekst: E-learning er en billigere
undervisningsform end
traditionelle kurser. Det vil markedet for e-learningprodukter nyde godt af i en krisetid, hvor virksomhederne ser sig om efter besparelser, mener IDC.
Arkivfoto: Hans Juhl

Muligheden for at
spare penge med en billigere undervisningsform får e-learning til at vokse hurtigere, end det ville være sket i
en økonomi med
høj vækst.

E-learning er stadig et buzzword, men faktisk er den IT-baserede undervisning hurtigt blevet en accepteret post på virksomhedernes budgetter. Der er ikke noget dotcom-hype eller forloren smartness over e-learning. De fleste har kunnet se det rationelle i at anvende teknologien til at undervise et stort antal mennesker uafhængig af tid og sted.
- Mens IT-branchen generelt vånder sig under recessionen, vil effekten på udbredelsen af e-learning til gengæld være meget positiv. Det forudsiger IDC-analytiker, Sheila McGovern.
Hun mener, at virksomhederne vil tage e-learning til sig hurtigere, end man ellers kunne forvente, netop på grund af den igangværende økonomiske krise.
- Recessionen vil have en positiv effekt på e-learning-markedet. De mulige besparelser ved e-learning får virksomhederne til at satse på den form for videreuddannelse nogle år tidligere, end de ville have gjort med en bedre økonomi, siger hun.
IDC forventer, at markedet for e-learning vokser 120 procent på verdensplan, og at den samlede omsætning vil vokse til fire milliarder dollars i Europa inden 2004.
Indhold vigtigst
Indholdet af e-learning bliver ifølge IDC den vigtigste komponent på det voksende marked.
- Selv om udbyderne af applikationer og infrastruktur, der muliggør, at e-learning overhovedet kan lade sig gøre, er en vigtig del af markedet, så mener vi ikke, at de kommer til at spille den altafgørende rolle, siger Sheila McGovern.
Hun forudser, at der i de kommende år vil ske en konsolidering blandt software-udbyderne, og peger på, at Storbritannien sammen med Holland og de skandinaviske lande har de bedste forudsætninger for at drive udviklingen på e-learning-markedet. Det skyldes især, at befolkningerne her er gode til at tale engelsk, og at der er mange pc'er og internetforbindelser i forhold til antallet af indbyggere.
I Danmark er det firmaer med navne som M2S, IMS Learning, Moving Pictures, Vizion Factory og Courseware, der har slået sig på at sælge e-learning-løsninger.
- E-learning-markedet vil blive delt op i tre fokusområder. En tredjedel vil dække IT-læring, hard skills, og faktuel træning vil dække en anden tredjedel, og endelig vil soft skills, som simuleringer, projektledelse og samarbejdsformer dække den sidste del af markedet i løbet af 2002, vurderer Svend Hansen, direktør for Courseware.

Boks: Gammel ide, ny teknologi
Ideen om fjernundervisning kan spores helt tilbage til 1840, da en brite ved navn Sir Isaac Pitman lancerede et brevkursus. I løbet af fem år fik han en kundeskare på 10.000 personer på tværs af det britiske imperium. I starten af 1920'erne fandtes der et etableret marked for brevkursusvirksomhed i USA med 300 private udbydere på tværs af landet.
I løbet af 1980'erne og 90'erne blev fjernundervisning for alvor udbredt med fremkomsten af video, pc og cd-rom-baseret undervisning. I dag er bladet til et nyt kapitel i fjernundervisningens historie vendt med internettes udbredelse og udsigten til mere båndbredde.
Kilde: Computerworld/IT-Branchen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere