Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 30. november 2001.
Billedtekst: - Der er alkoholpolitik og rygepolitik, så hvorfor ikke en stresspolitik? Man skal tage udgangspunkt i det sociale. Det skal være rart og trygt at komme på arbejde. Vi skal definere, hvordan vi taler til hinanden, og hvad vi taler om. Alle skal vide, hvor de står. Med klare grænser og roller på det sociale niveau, vil man på det faglige plan bedre kunne aftale hvem, der laver hvad, og hvor meget, man kan byde den enkelte i situationer med spidsbelastning, siger Bo Netterstrøm, dr.med. og overlæge på Arbejdsmedicinsk klinik på Hillerød Sygehus.
Foto: Torben Klint
Overlæge og arbejdsmediciner Bo Netterstrøm leder det hidtil største
forskningsprojekt om stress, der skal kortlægge farezonerne for IT-arbejdere.
Der bliver bygget om på syvende og øverste etage i Hillerød Sygehus' gule hovedbygning. Oppe under taget, hvor håndværkerne larmer og regerer lige uden for døren til Arbejdsmedicinsk Klinik, holder Bo Netterstrøm til. Herfra leder han en stab på fem læger og fire sekretærer, der tilsammen udgør Frederiksborg Amts eksperthold inden for arbejdsbetinget stress.
Den hektiske aktivitet på den anden side af døren stresser tilsyneladende ikke Bo Netterstrøm. Fra sit kvistkontor har han fundet både tid og ro til at skrive flere bøger om stress, ligesom han står i spidsen for en undersøgelse, som IT-Brancheforeningen tog initiativet til sidste år. Undersøgelsen skal kortlægge, hvad det mest stressbelastede erhverv - bortset fra flyveledernes - skal gøre for, at medarbejderne ikke brænder ud.
Kogebog
- Jeg havde egentlig ventet, at der allerede var lavet undersøgelser om stress i IT-branchen i USA eller Sverige, men det er der ikke. Nu skal vi som de første lave et samlet overblik over, hvad belastningen egentlig er og hvilke faktorer, der fører til stress, siger Bo Netterstrøm.
Han erkender, at de 800.000 kroner, som IT-Brancheforeningen og Arbejdsmiljøinstituttet fik bevilget til forskning, kun rækker til første del af projektet. Det første håndgribelige resultat bliver en lille kogebog med gode råd, der kommer til efteråret. Desuden kommer der en samlet rapport, ligesom den række af IT-virksomheder, der deltager i undersøgelsen, hver får en rapport om deres egne forhold. Bo Netterstrøm og hans forskningsassistent håber, at kunne følge en testgruppe på 2.000 IT-ansatte gennem en årrække.
- Vi skal nok satse på at holde os i kontakt med dem via e-mails. Det er jo folk, der skifter job ofte, siger han.
Stress-lægen selv er et roligt gemyt. Han drømmer om at tilbringe sit otium i sommerhuset på Møn. Her vil han sidde og studere fugle med sin kikkert. Men med sine 54 år er der ikke udsigt til, at fuglene får afluret deres privatliv af overlægen lige med samme, for Bo Netterstrøm trives med at arbejde længe og meget.
- Jeg har voksne børn, og min kone har lige så meget at lave som jeg. Hun er for resten ansat i IT-afdelingen i kommunen. Så jeg kan tillade mig at bruge det meste af min tid på mit arbejde. Det gør jeg med glæde, og det er præcis det modsatte af stress. Jeg bliver til gengæld stresset, hvis jeg ikke kan finde tingene på mit rodede skrivebord, eller hvis jeg ikke har fået planlagt tingene ordentligt. Jeg trives med struktur og lægger planer, så jeg ved, hvad jeg skal lave langt ud i fremtiden, siger han.
En af planerne er at køre gennem USA i en autocamper, når han stopper med at arbejde. Det burde der nok kunne gå et års tid med, mener han. Til daglig håndterer han sin stress ved at spille tennis, løbe ture rundt om Lyngby sø, og sørge for at slappe af i weekenden.
Buschauffører
Bo Netterstrøm skrev sin disputats om hjertesygdomme i forbindelse med stress i 1993. Psykosociale arbejdsbelastninger og iskæmisk hjertesygdom, hedder den. At arbejdsmedicin blev hans speciale, var ikke planlagt.
- De fleste læger bliver det, de bliver, ved et tilfælde. Jeg ville egentlig have været børnelæge. Der er en gladere stemning på en børneafdeling, end på resten af et sygehus, siger han. I stedet gik han sammen med en kollega i gang med at finde ud af, hvad der var galt med buschaufførerne i 1976. Der var blokader og arbejdsnedlæggelser, og chaufførerne klagede over deres dårlige arbejdsmiljø.
- Dengang mente man, at deres problemer skyldtes luftforurening. De fik blodpropper, årsagen var stress, og det skrev vi så. Det var i øvrigt først i 60'erne, at fænomenet stress begyndte at vinde anerkendelse, selv om vi kender det helt tilbage fra 40'erne.
Der er ikke lavet mange undersøgelser internationalt om emnet. I Danmark er Bo Netterstrøm blevet den ekspert, som medierne spørger, når der skal forklares noget om stress.
- Det må man forholde sig til. Jeg føler en forpligtelse til at sætte mig ind i tingene og hele tiden tilegne mig mere viden, når jeg nu bliver spurgt hele tiden. Jeg er også en ambitiøs person, der arbejder mere, end jeg burde. Men jeg synes, det bærer frugten, når jeg kan se, at ting lykkes, siger han.
Jylland
Det har ikke været problemfrit at skaffe opmærksomhed til stressområdet i Frederiksborg Amt. Bo Netterstrøm startede på Arbejdsmedicinsk Klinik i Hillerød i 1993 med en halv sekretær og en sygehusadministration, der skulle have forklaret, hvorfor man skulle bruge penge på det. Det er sværere at skaffe penge til forebyggelse end til ventelister, siger han.
- Det er helt anderledes i Jylland. Der har man store arbejdsmedicinske afdelinger flere steder. Jylland har mere industri og har været præget af stor arbejdsløshed, så politikerne har haft større fokus på området. Og så tror jeg, at der er lettere adgang til de folkevalgte i Jylland, når man skal have dem til lytte, mener Bo Netterstrøm.
Om han selv er klar til at lytte, når pensionstiden kommer, tør han ikke gætte på. Men han satser på ikke at blive en af den slags læger, som bliver siddende for længe.
- Jeg lever ikke for at blive husket, men for at sætte mit præg på tingene her og nu, så folk får bedre arbejdsvilkår.
