HP ansætter flere folk

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 20. november 2001.


Hewlett-Packard
Danmark (HP) sluttede 2001-regnskabet med et lille overskud, men holdt sin del af IT-
markedet trods fald i omsætningen, mindre indtjening og fuld
bemanding.

HP Danmark fik en omsætning på 2,245 milliarder kroner i regnskabsåret 2001, der sluttede den 31. oktober. Et fald på seks procent sammenlignet med året før. Resultatet faldt ligeledes. Præcis hvor meget ønsker HP ikke at oplyse. HP-ledelsen vil kun sige, at den ordinære drift gav et etcifret millionoverskud. Til sammenligning var resultatet før skat på 111,5 og omsætningen på 2,380 millioner kroner i 2000.
- Målt mod de store udfordringer, som IT-branchen har haft i år 2001, er resultatet meget tilfredsstillende, siger administrerende direktør Chris Jansen, HP Danmark.
Bonus til alle
Moderselskabet, den amerikanske koncern Hewlett-Packard Company har også haft et - efter forholdene - godt 2001-regnskab med overskud i alle fire kvartaler. Belønningen er en kontant bonus svarende til to dages løn til alle medarbejdere på kloden.
Chris Jansen tiltrådte som dansk HP-chef den 1. oktober, efter Jørgen Bardenfleth havde sagt op for at blive administrerende direktør for Giga i Herlev (Intel Optical Components Division i Europa). Hollænderen Chris Jansen kom fra et job som salgs- og marketingdirektør for HP Nordeuropa.
Modsat mange andre IT-firmaer har HP Danmark fastholdt bemandingen i 2001. Det er for at være på fuld styrke, når det økonomiske opsving sætter ind, forklarer Chris Jansen. Der er således stadig 300 medarbejdere i HP Danmark, det samme antal som i år 2000. HP har dog sagt farvel til fem medarbejdere i år, men det skyldes ifølge Chris Jansen andre forhold. De var præstationsansatte og holdt ikke målet.
Nye HP-medarbejdere
- Den slags afskedigelser oplyser vi normalt ikke om. Men vi er i gang med at ansætte 10-20 nye medarbejdere, og en håndfuld er allerede i huset. Indeværende 1. kvartal (november 2001 - januar 2002) ser ud til at blive fladt, mens 2. kvartal 2002 måske går op. Vi har en fem procent større ordrebeholdning på 176 millioner kroner fra 2001, siger administrerende direktør Chris Jansen, HP.
Den nye HP-chef er glad for 2001-resultatet, fordi HP har fastholdt og på flere områder har øget sine markedsandele. Der har været kraftig vækst i enterprise-forretningen med store Unix- og NT-systemer, storage-løsninger og konsulentydelser til store og mellemstore virksomheder.
Chris Jansen skjuler ikke, at HP har mærket tilbagegangen på det danske pc-marked. Men han påstår, at HP alligevel har holdt markedssandelen for pc'er generelt og har øget markedsandelen for bærbare pc'er.
Enterprise-forretningen solgte den nye HP-server Superdome til SAP-installationer hos blandt andet Velux og Borealis. Unix viste stærk vækst ligesom storage og software mens NT var flad. HP-konsulentafdelingen fordoblede omsætningen og øgede konsulenterne til 80, blandt andet med opbygning af Sonofons infrastruktur. En ordre som HP kalder for et gennembrud til teleselskabernes nye forretningsområder med Unix-servere, Siebel CRM-løsninger samt internet og middleware. Pc-salget var svagt, men HP holdt markedsandelen.

Billedtekst: Chris Jansen, HP Danmarks nye administrerende direktør, regner med, at HP-fusionen med Compaq kører efter planen med en sammenlægning af de to selskaber i 1. halvår 2002.

Boks: Hewlett-Packard
Moderselskabet er Hewlett-Packard Company.

Årsregnskab 2001 (slut 31. oktober 2001) sammenlignet med år 2000
Omsætning 45,2 -7 procent
Driftsresultat 1,4 -64 procent
Overskud 0,4 -89 procent

(Beløb i millarder dollars)

Placering i Computerworld Top 100
Placering top 250: 15
Placering dygtigste: 74
Placering blandt hurtigtvoksende: 154




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere