Danmarkskort sættes i omløb via internet

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 20. november 2001.


Billedtekst: Kortforsyningen kan anvendes som datagrundlag for forskellige browser-applikationer. Kilde: KMS

Nu skal det være lettere at få adgang til digitale kortdata hos Kort- og Matrikelstyrelsen. Metoden er distribution via internet.

Det har hidtil været ret besværligt og samtidig relativt dyrt for brugere at udnytte de værdifulde digitale kortdata, som Kort & Matrikelstyrelsen (KMS) råder over i Matrikelkortet og det landsdækkende topografiske kort TOP10DK.
Startomkostningerne i form af investering i udstyr og viden har været rimeligt høje. For mange potentielle brugere har det været en forhindring for at kunne anvende geodata bredt i forvaltningen.
Ifølge KMS er det kun ganske få myndigheder, der i dag anvender digitale kort i sagsbehandlingen.
Samtidig har den måde, data teknisk har kunnet leveres på, været fastlagt af udbyderne af geodata.
Kort & Matrikelstyrelsen har nu besluttet sig for at etablere en ny distributionsform for geodata kaldet Kortforsyningen.
Data Warehouse
Konceptet består i, at data fra databaserne i styrelsens kort-produktionssystemer lægges over i et data warehouse.
- Systemet skal bruges til at levere kort og geodata direkte til kundernes løsninger. Vi laver en tjeneste på nettet med en standardiseret grænseflade, forklarer kontorchef i Kort- og Matrikelstyrelsens kundekontor, Thorben Hansen.
Systemet indebærer, at kunderne vil kunne hente geodata fra en hvilken som helst pc eller tynd klient, blot den er forsynet med en web-browser.
Baseret på standarder
Baggrunden for, at det kan lade sig gøre er, at systemet er baseret på Web Map Services (WMS). Det er en standard fra organisationen Open GIS, for levering af geodata via internet. Hele kommunikationen er baseret på XML.
Systemet indebærer, at det ikke som tidligere er nødvendigt for brugerne at have et særligt GIS-system for at kunne anvende KMS' kortdata. Dog kan de fleste GIS-systemer også håndtere WMS-data fra kortforsyningen.
Samtidig er det muligt i web-browseren at kombinere geodata fra KMS med informationer fra en række offentlige registre som for eksempel Bygnings- og Bolig Registret (BBR) eller den offentlige informationsserver, OIS.
Digital forvaltning
Sektionsleder for KMS produktudvikling, Anders Færch slår fast, at geodata fra Kortforsyningen også vil kunne udgøre en værdifuld brik som led i digital forvaltning og Thorben Hansen tilføjer:
- I dag når geodata ofte ikke uden for de tekniske anvendelser, men de har et utal af andre anvendelsesmuligheder.
Som eksempel nævner han, at det bliver muligt meget enkelt at indsætte kort i for eksempel byggesager eller lokalplansager.
Anders Færch siger, at systemet gør det nærmest ufattelig nemt at komme i gang med at anvende kortdata. Det eneste der kræves er, at man kan skrive en applikation i en webbrowser.
Målet er at distribuere både intelligente vektorbaserede kort og oversigtskort i rasterformat.
Vigtige nøgler
Styrelsen har forskellige indgangsnøgler til geodata. Det kan for eksempel være adresser, eller matrikelnumre. Disse nøgler er vigtige for, at brugerne kan anvende geodata i den digitale forvaltning.
Foreløbig er målgruppen for Kortforsyningen KMS' eksisterende kunder. Det er typisk staten, amterne og kommunerne samt store koncessionerede virksomheder. Senere er ambitionen at gå bredt ud med systemet.
- Flere og flere efterspørger geodata, og vi har en klar forventning om, at vores kundekreds bliver noget bredere, siger Anders Færch.
Infrastruktur
- Vi betragter Kortforsyningen som en vigtig del af den danske geodata-infrastruktur, og den del vil vi gerne stå for, fordi vi mener, at det er meget vigtigt at vores kortdata kommer i spil, tilføjer Thorben Hansen.
KMS vil derimod ikke selv udvikle applikationer for kunderne, men overlader den del til samarbejdspartnere.
Kortforsyningen annonceres i forbindelse med Kortdagene i Kolding den 21.-23. november. Kortforsyningen er fra dette tidspunkt i drift for et begrænset geografisk område som udviklings- og testmiljø. Det landsdækkende driftsmiljø går i luften 1. april næste år.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

03. februar 2025 | Læs mere