Intel: Danmark og Skandinavien er førende

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 2. november 2001.


Intel ser den skandinaviske villighed til at bruge nye teknologier, som en vigtig faktor for virksomhedens succes.

Dublin: Danskernes evne til at tage ny teknologi i brug og regeringens aggressive IT-strategi gør landet, sammen med vores skandinaviske naboer, til en vigtig faktor for Intels europæiske succes. Det var beskeden fra Intels administrerende direktør for Europa, Mellemøsten og Afrika, Stacy Smith på et pressemøde i Dublin sidste uge.
- Det samlede skandinaviske marked er meget vigtigt for Intel, fordi det komplementerer alle vores fokusområder. Skandinavien har været hurtig til at tage computere baseret på vores Pentium 4-chip i brug, og kombineret med, at regionen har stærke kompetencer inden for netværk og den trådløse industri, passer Skandinavien godt til Intels strategi om at være leverandør til internet-økonomien, siger han.
Den danske regering inkasserer også rosende ord for de IT-visioner, der blev præsenteret for godt et år siden.
- På regeringssiden ser vi nogle gode initiativer, og vi kan kun give anerkendende bifald til den danske regerings ønske om at være verdens førende IT-nation. Det er godt at se, de er parate med en række initiativer til at støtte målet. Når man kombinerer det med, at Danmark og Sverige har Europas største udbredelse af bredbånd, så understøtter det Skandinaviens rolle som førende IT-region i Europa, siger han.
Stacy Smith har stor tillid til at de teknologivante skandinaver kommer først ud af den nuværende IT-krise.
Ikke bare roser
- Som alle andre økonomier i Europa er ikke alt rosenrødt i Skandinavien, som vi også ser lide under den bristede dot.com-boble, men som vores øverste chef Craig Barrett siger, så kan man ikke spare sig ud af en nedtur, og jeg er sikker på, at de teknologivante skandinaviske virksomheder nok skal være parat til at drage fordel af opsvinget, når det kommer, siger han.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere