Artikel top billede

(Foto: Mikael Rieck)

Citrix-chef: Vi skal have et opgør med 'arbejde'

Arbejde er ikke, hvad det har været, mener Mark Templeton, koncernchef i Citrix. Se her, hvor arbejdsbegrebet er på vej hen.

Berlin, Tyskland: "I dag gider vi ikke, at tale om teknologi. For det er nemlig det farlige i den her branche, hvor vi alt for ofte kommer til at fokusere på bits og bytes, nuller og ettaller. Jeg elsker det helt personligt, men vi er nødt til at huske på, at teknologiens primære opgave er, at hjælpe forretningen med at være mere effektiv og fleksibel."

Sådan sagde Mark Templeton, der er administrerende direktør for virtualiseringsvirksomheden Citrix i sin åbningstale på årets store Citrix-event, Synergy, der i år for første gang bliver afholdt uden for USA. Nemlig i udkanten af tysklands hovedstad, Berlin.

Og i resten af Mark Templetons to en halv timers lange åbningstale, holdt han næsten sit løfte, og undlod at fortabe sig i tekniske beskrivelser.

Arbejde er ikke hvad det har været

Det er da heller ikke et budskab, der handler om processorkraft, ram og lagerstørrelse, som virksomheden i disse dage prøver at sælge.

Snarere vil Citrix gøre os opmærksom på, at det 'at arbejde' i disse dage ikke er, hvad det har været.

"Vi er ved at genopfinde 'det at arbejde'. I dag skal vi kunne foretage os alt, hvor som helst og når som helst," sagde Mark Templeton.

Mangfoldighed i enheder 
Behovet for at kunne arbejde når som helst hvor som helst, mener Citrix-direktøren blandt andet skyldes den enorme fremvækst af mobile enheder i form af laptops, iPads, og smartphones som i løbet af de seneste år er skyllet ind over os.

Med det in mente, kan man passende spole frem til det punkt i Mark Templetons tale, hvor han benyttede lejligheden til at præsentere den seneste version 5 af virksomhedens desktopvirtualiseringsplatform, XenDesktop.

Den giver nemlig i lighed med den forrige version mulighed for at, at sende en virksomheds forretningsapplikationer ud på et hav af forskellige enheder ved hjælp af forskellige tekniker.

Og netop mangfoldigheden af understøttede enheder er en pointe, han gjorde meget ud af at understrege.

"Det at satse på en enkelt enhed er Old School. Vi er nødt til at forholde os til dem alle sammen," sagde Mark Tempelton.

Og det med mangfoldigheden fortsætter. I hvert fald hev Mark Templeton også en opdateret version af virksomhedens XenServer op af hatten. Her er der blandt andet blevet plads til en funktion, der giver mulighed for at lade ydelser fra eksterne cloud-leverandøre indgå i resten af it-organisationens virtuelle set-up. Igen ud fra devisen om, at teknologien skal kunne håndtere så mange forskellige platforme som muligt.

"Vi kommer nok aldrig tilbage til den tid, hvor alt skulle være standardiseret for at være bedst og billigst. Vi lever i en heterogen verden, og det skal vores it-infrastruktur kunne håndtere," sagde han.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere