Skat går nu i gang med at kulegrave, hvad Skatteminister Troels Lund Poulsen (V) betegner som en sag, der kan udvikle sig til den største skatteskandale nogensinde herhjemme.
"Beløbene overstiger langt, hvad jeg havde frygtet, og jeg vil gerne melde klart ud, at Skat skal sikres alle nødvendige ressourcer til at kulegrave pengestrømmene," siger Troels Lund Poulsen til DR Nyheder.
Bankerne har for første gang givet informationer om transaktioner til udlandet til Skat, og det handler om milliarder af kroner, der øjensynlig ikke er blevet beskattet.
Bag den digitale facade hos Skat
Bag kulisserne hos Skat bliver de mange digitale skatteinformationer fra bankerne samlet i ganske almindelige databaser, der samkøres med en række åbne registre.
"Bankerne har nu givet Skat adgang til transaktioner for 1.000 milliarder kroner," fortæller Preben Buchholtz Hansen, afdelingschef i Skats enhed for økonomisk kriminalitet.
"Langt de fleste transaktioner er legale, men det er vores opgave at finde frem til dem, der ikke er foregået efter reglerne."
Til den kæmpeopgave benytter Skat ganske almindelige databaser.
"Det unikke ved de data vi har modtaget er, at de er så specifikke, at de kan relateres til en enkelt borger eller virksomhed. Det betyder, at vi kan sammenligne informationerne med skatteprofiler, som vi har digitalt, og med åbne databaser med firmainformationer," fortæller Preben Buchholtz Hansen.
"Det er ikke meget it-hokuspokus i at sammenligne disse data, der opbevares i systemer, hvor vi kan analysere på kryds og tværs. Vi har et helt almindelig datawarehouse, hvor vi kan lægge standardapplikationer hen over informationerne og hive data ud," beretter han.
Det har dog ikke været helt problemfrit, at få bankernes indberetninger på plads.
"De banker vi har modtaget informationer fra, har forskellige it-systemer, hvor datafelter, indrapporteringsfelter og lignende ikke er ens. Den store øvelse for os har været, at få disse data struktureret, så vi kan foretage en samlet analyse og sammenligne tal," siger Preben Buchholtz Hansen.
Åbne databaser
Når bankernes data er samlet hos Skat, skal de legale transaktioner filtreres fra de transaktioner, der potentielt kan indeholde personer i skattely.
"I den proces bruger vi internettet utroligt meget. Der findes en stribe globale og åbne databaser, i Danmark er det Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, hvor man kan finde information om virksomheder, som kan give os en indikation om, de er legale eller ej," fortæller Preben Buchholtz Hansen.
I disse databaser kan Skat eksempelvis se, om virksomhederne overhovedet findes og hvilke personer, der står bag de enkelte firmaer.
Det giver en mellemregning, hvor Skat nu har bankernes information om personer og transaktioner samt Erhvervs- og Selskabsstyrelsens data om firmaerne.
Disse data sammenlignes så med skatte-profilen for at se, om der er overensstemmelse.
"Nu kan vi se om en person med en almindelig indkomst, foretager milliontransaktioner med specifikke udenlandske firmaer, hvilket naturligvis vil vække vores interesse," eksemplificerer Preben Buchholtz Hansen.
"Herefter foretager vi en egentlig revision af den enkelte sag, hvis har mistanke om snyd."
I Norge er tallene offentlige
I Danmark er det første gang at bankerne frigiver sådanne oplysninger til Skat, mens det i Norge er offentlige data.
"Der er flere lande, der har åbne skattelister, hvilket betyder, at man lægger skatte- og indkomstforhold ud på nettet," fortæller Preben Buchholtz Hansen.
"Og i Norge har man samtidig offentlighed om transaktioner ud af landet, hvilket betyder, at myndighederne har direkte adgang til de data, som vi nu har modtaget fra bankerne."
Denne fremgangsmåde gør det langt lettere for de Norske myndigheder at bekæmpe skatteunddragelse, fortæller han.
"Om vi skal have lignende forhold i Danmark er et politisk spørgsmål, som jeg ikke vil kommentere på," siger fortæller Preben Buchholtz Hansen.