Artikel top billede

Oracle sagsøger Google for brug af Java

Oracle mener, at Googles Android krænker en række Java-patenter, som Oracle fik med i købet, da selskabet overtog Sun.

Computerworld News Service: Oracle har lagt sag an mod Google.

Anklagen går på, at Googles mobilstyresystem, Android, krænker adskillige af Oracles patenter og ophavsrettigheder relateret til Java.

"Under udviklingen af Android krænkede Google forsætligt, direkte og gentagne gange Oracles Java-relaterede immaterielle rettigheder. Dette søgsmål søger på passende vis at råde bod på disse krænkelser," udtaler en talskvinde for Oracle i en pressemeddelelse. 

Det har ikke umiddelbart været muligt at få en kommentar fra Google.

Oracle overtog Sun Microsystems Java-teknologi ved opkøbet tidligere i år.

Applikationer, der er skrevet i Java, kan afvikles på stort set enhver computer, der blot har en Java virtuel maskine installeret.

Inkluderede Dalvik-teknologi

Da Google udviklede Android, inkluderede virksomheden en Java-kompatibel teknologi ved navn Dalvik.

Dalvik var udviklet som en "renrums-version" af Java - forstået på den måde at Google byggede den op fra bunden af uden brug af nogen af Suns teknologier eller immaterielle rettigheder, forklarer analytiker hos Gartner Ken Dulaney.

"Man kan ikke bare tage en Java-applikation fra et Sun-miljø, hvor den er licenseret, og afvikle den på Android. Man er nødt til at genkompilere den til Dalvik," påpeger Dulaney.

Oracle hævder, at Dalvik er en konkurrent til Java, der krænker virksomhedens ophavsret til Java og adskillige af dens patenter, som oplistes i sagsanlægget.

Det står endnu ikke klart, om Oracle har forsøgt at diskutere sagen med Google, før virksomheden lagde sag an.

Oracles motivation er sandsynligvis drevet af Androids nylige succes på smartphone-markedet, vurderer Dulaney. "Oracle ejer Sun nu og ønsker at inddrive royalties for programmeringssproget," ræsonnerer han.

Oracle: Google gør de med vilje

Oracle hævder, at Google var klar over Oracles patenter og "forsætligt" krænkede dem.

Sagsøgeren påpeger også, at Google ansatte nogle af Suns Java-udviklere.

Oracle vil have retten til at sætte en stopper for den påståede patentkrænkelse og sigter efter at få tilkendt skadeserstatning.
Dulaney mener, at Oracles sag kan blive "svær at bevise," og at et juridisk slagsmål kan komme til at trække i langdrag.

"Sagens omdrejningspunkt bliver, om Google skabte en komplet renrums-version af Java eller om virksomheden havde nogen med insider-viden om koden," vurderer han.

Dalvik udgør en valgmulighed til at skrive Android-applikationer i; men som udvikler kan man også vælge at bruge HTML 5 og programmeringssproget C. Dalvik benyttes dog til nogle af Androids kernefunktioner såsom e-mail, påpeger Dulaney.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere