Bestyrelsen for Domstolsstyrelsen afviser, at udlevere dokumenter, der kan kaste lys over deres kendskab til it-skandale.
Bestyrelsen for Domstolsstyrelsen:
Niels Grubbe (formand)
Dommer i Højesteret - indstillet af Højesteret
Jan Plovsing
Rigsstatistiker i Danmarks Statistik - indstillet af Beskæftigelsesrådet
Susanne Skotte Wied (næstformand)
Dommer ved Retten i Hillerød - indstillet af Den Danske Dommerforening
Hanne Madsen
Kontorfuldmægtig ved Retten i Esbjerg - indstillet af Politiets og Domstolenes Tjenestemandsforening
Jørgen Grønnegård Christensen
Professor, cand. scient. pol. Ansat ved Aarhus Universitet - indstillet af Rektorkollegiet
Anette Maarbjerg
Sekretariatschef ved Retten i Helsingør - indstillet af Dommerfuldmægtigforeningen
Christian Bache
Landsdommer - indstillet af Vestre Landsret
Jakob Lund Poulsen
Advokat (Sirius Advokater) - indstillet af Advokatrådet
Susanne Beier Lorenzen
Dommer ved Retten i Sønderborg - indstillet af Den Danske Dommerforening
Kate Kengen
Kontorfuldmægtig ved Københavns Byret - indstillet af HK Landsklubben
Finn Morten Andersen
Landsdommer - indstillet af Østre Landsret
Kilde: Domstolsstyrelsen.dk
Glem det.
Sådan lyder en oversættelse af beskeden i en afgørelse om aktindsigt til letforståelig dansk.
I aktindsigten beder Computerworld om at få indsigt i mødereferater og dokumenter om projektet med digitaliseringen af tinglysningen, som er tilgået bestyrelsen for Domstolsstyrelsen.
Men det afviser styrelsen blankt at udlevere.
"Referater fra møderne i Domstolsstyrelsens bestyrelse og det materiale, der tilgår Domstolsstyrelsens bestyrelse, er derfor interne arbejdsdokumenter og er undtaget fra aktindsigt efter offentlighedslovens § 7, nr. 1, om
dokumenter, der udarbejdes af en myndighed til eget brug," lyder det i afgørelsen.
Forsinkelser og massive problemer
Den digitale tinglysning medførte massive problemer for mange danskere.
I 2007 og 2008 blev projektet forsinket, hvorved omkring et par hundrede millioner kroner i tiltænkte besparelser og effektiviseringer gik tabt.
Da man i 2009 besluttede at tage systemet i brug, gik det galt. Flere beregninger anslår, at et milliard-beløb er gået tabt på grund af skandalen.
