Artikel top billede

Formand for Dansk IT, Klaus Kvorning Hansen, efterlyser målbare milepæle og tværgående it-strategi fra videnskabsministerens side. Foto: Torben Klint. (Foto: Torben Klint)

Dansk IT sukker efter målbare ministerløfter

For meget snak og for lidt konkrete og bindende målsætninger, lyder kritikken fra Dansk IT om videnskabsministerens programvisioner for it-implementeringen i den offentlige sektor.

Udmærket udspil - men også lidt luftigt.

Sådan karakteriserer formand for Dansk IT, Klaus Kvorning Hansen, det digitale arbejdsprogram, som videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (K) har fremlagt i dag.

Dansk IT-formanden savner ganske enkelt nogle konkrete milepæle for, hvornår videnskabsministerens målsætninger er opnået.

"Udspillet er svært at kritisere, fordi det hele sådan set virker rigtigt. Men jeg savner virkelig, at man også vil måle effekten af forslagene. Som det ser ud nu, er der jo ikke nogen konkrete årstal eller resultater at stile efter," siger Klaus Kvorning Hansen til Computerworld.

"Ministeren er ellers kendt for at være ret konkret og meget opsat på at opstille målsætninger, men jeg mangler noget magt bag ordene i form af bindende målsætninger," siger formanden om Charlotte Sahl-Madsens programerklæring.

Hvor bliver den nationale it-strategi af?

Et andet ankepunkt, som Dansk IT hiver fat i, er, at videnskabsministerens forslag så at sige foregår i egen baghave.

Charlotte Sahl-Madsen vil eksempelvis gerne have Videnskabsministeriet til at afprøve cloud computing i samarbejde med IT-Universitetet.

Det mener Klaus Kvorning Hansen også er ganske fornuftigt, men han efterlyser et større scope for forsøg og implementering af ministerens syv hensigtserklæringer.

"Hvis vi virkelig skal have frigivet det enorme vækstpotentiale i it-infrastrukturen i Danmark, så er det nødvendigt at gå på tværs af forskellige ministeriers ressortområder. Ultimativt vil en samlet dansk it-strategi med nationale visioner og konkrete milepæle udmeldt af statsministeren være ønskeligt," lyder kritikken fra Klaus Kvorning Hansen.

"It er jo kendetegnet ved at gå på tværs af mange forskellige forretningsområder, og selv i lavpraktisk projektledelse flyder det hele ud i sandet, hvis man ikke opstiller bindende målsætninger," afslutter han sin salve mod Charlotte Sahl-Madsens nye digitale program.

Her kan du læse hele Videnskabsministeriets digitale arbejdsprogram Digitale veje til vækst.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere