Avatar billede lasserasch Juniormester
06. december 2013 - 22:57 Der er 2 kommentarer

Hvordan hånterer man brugere på sit site med facebook konti?

Hejsa.

Vi skal igang med at lave et ret stort nyt website for en kunde. Jeg er teknisk arkitekt på projektet og er stødt på en interessant udfordring.


Hele tanken bag sitet er at det skal være en personlig oplevelse at komme derind.

Derfor vil vi gerne have folk til at logge ind med hhv. Facebook og eller LinkedIn, så vi kan bruge disse oplysninger til at give et mere personligt touch point ift. den konkrete bruger af sitet.

Det er alt sammen meget fint og noget flere og flere gør. Men hvordan pokker håndterer man hvis en bruger sletter sin Facebook profil.

Han kan nu ikke længe authentikere sig, men kan have brugt sin email til at være aktiv i et forum på sitet (og dermed få mails, som her på eksperten.dk), eller have signet sig op til at få notifikationer når der sker noget på sitet eller lign.

Hvad ville i forvente som bruger? Sitet's ejer kender jo ikke et brugernavn/password til ham, da hele hans identitet er gennem hans facebook profil.


Ville i forvente også at blive slettet som bruger af sitet, hvis man sletter sin facebook profil?

Ville i forvente at skulle ringe til en hotline for at få oplyst et password og brugernavn, man så i stedet kunne logge ind med?

Ville i forvente at få tilsendt en mail med brugernavn/password i det øjeblik vi ikke længere kan authentikere brugeren via hans facebook profil (enten fordi han har slettet sin profil eller nægtet vores facebook web application adgang).


Jeg har selvfølgelig selv nogle ideér, men er ikke stødt på problem stillingen før. Tænker at der må være nogle af jer andre herinde som har oplevet noget ligende eller har hørt om nogle andre. Hvilke løsninger tager folk i brug for at håndtere det scenarie?


Håber at kunne få et par gode forslag eller blive bekræftet i nogle af mine egne tanker.



Pft.

Mvh.
Lasse
Avatar billede softspot Forsker
07. december 2013 - 01:07 #1
Hvis du benytter dig af SimpleMembershipProvider i MVC 4 oprettes der, som du måske allerede ved, en bruger tabel med brugerens profiloplysninger i en separat tabel (UserProfile) og evt. facebook eller anden OAuth-providers brugerid i en anden tabel (webpages_OAuthMembership). Der er på dette tidspunkt ikke oprettet noget lokalt Membership til brugerprofilen (i tabellen webpages_Membership).

Jeg vil anbefale, at du beder om lov til at gemme emailadressen fra denne forbindelse til OAuth-provideren, eller beder få den oplyst ifm. oprettelsen af forbindelsen til det eksterne login, da du jo skal bruge den i det tilfælde du snakker om.

Hvis forbindelsen til facebook kontoen, efter gennemført oprettelse, bliver kappet, ser jeg den mulighed, at brugeren får besked på, at gennemføre et password reset, dvs. du sender et token (ikke kodeordet, da dette er hashed og dermed ikke umiddelbart kan afkodes til klartekst igen) til brugeren. Dette token skal så indgå i et link til sitet, hvor brugeren kan angive sit nye kodeord. Disse oplysninger bruges så til, at oprette brugeren i den lokale Membership-tabel (webpages_Membership). Herefter autoriseres brugeren med den lokale konto via din egen database.

Brugeren kan på et senere tidspunkt (gen)oprette forbindelse til eksterne OAuth-providers, hvis dette ønskes og samtidig bibeholde muligheden for at autorisere sig med den lokale konto.
Avatar billede arne_v Ekspert
07. december 2013 - 03:10 #2
Jeg tror at den pragmatiske loesning er at bede brugerne om at angive en email adresse til recovery af konto (recovery via password reset som beskrevet af softspot).

Hvis de ikke angiver en saadan og de sletter deres oprindelige login, saa har de lukket sig selv ude i kulden.

Nogen sites tillader dig at faa email adressen. Saa vidt jeg ved goer Facebook og Google mens Twitter og LinkedIn ikke goer.

Men det kan aendre alt efter hvor meget fokus der er paa privacy, saa jeg ville ikke satse paa det.
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
IT-kurser om Microsoft 365, sikkerhed, personlig vækst, udvikling, digital markedsføring, grafisk design, SAP og forretningsanalyse.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester