Avatar billede misoblue Nybegynder
06. februar 2010 - 00:50 Der er 11 kommentarer

Korrekt lydkort driver til lyd- og videoredigering

Jeg skal til at redigere lyd og video på min computer, men når jeg åbner Adobes video- og lydredigeringsprogrammer, får jeg følgende fejlmeddelelse:

"The currently installed soundcard driver does not support DirectSound Input. Recording media is not possible."

Hvordan finder jeg ud af, hvilket lydkort, der sidder i min computer, og hvor kan jeg finde en passende driver?

Jeg har købt en højttaler for at kunne høre lyden fra computeren ordentligt, da den ellers var håbløst lav. Derudover har jeg ikke nogen problemer, bortset fra det seriøse, at Adobes programmer åbner uden nogen som helst mulighed for at bruge lyd.

Jeg har forsøgt at finde lidt oplysninger om min computer. I enhedshåndteringen står der, at computeren er en ACPI x64-baseret computer.
Under systemenheder har jeg fundet en "High Definition Audio-controller" som skulle virke fint.
På listen står der også "Systemhøjttaler", hvortil der ikke er installeret nogen driver, men når jeg søger efter drivere på nettet, får jeg besked om, at den bedste driver allerede er installeret.

Jeg er ikke sikker på, at disse oplysninger overhovedet er relevante. Jeg bruger Vista. Ved ikke hvilke oplysninger, der ellers kan være brugbare.

Jeg går ud fra, at man kan starte med det helt grundlæggende. Altså, hvordan finder man ud af hvilket lydkort der sidder i, hvor finder man driveren.

Håber, at nogen kan hjælpe.

Miso
Avatar billede claes57 Ekspert
06. februar 2010 - 08:49 #1
http://www.softpedia.com/get/System/System-Info/Everest-Home-Edition.shtml
det program fortæller alt, hvad du skal vide om din pc (ca).
Men adobe melder bare, at du ikke kan optage lyd - kun afspille.
Du kan tilslutte et eksternt lydkort ret enkelt, fx dette til 500kr
http://www.edbpriser.dk/Product/Details.aspx?sp=all&pid=456966
Avatar billede misoblue Nybegynder
06. februar 2010 - 16:25 #2
Adobe skriver, at man blot ikke kan optage, men det ser ud til, at alt lydrelateret bliver sat ud af kraft. Går ud fra, at det blot er et driverspørgsmål. Det er i hvert fald et sted at starte.
Tak for linket til diagnosticeringsprogrammet. Prøver det og vender tilbage.
Avatar billede claes57 Ekspert
06. februar 2010 - 17:01 #3
hvis du kun har den lyd, som maskinen er født med, så kan selve bundkortets navn/type/model være nok til at finde drivere.
Men så skal vi også vide, hvilken win-version du bruger.
Avatar billede misoblue Nybegynder
07. februar 2010 - 18:44 #4
Beklager den lange ventetid. Ville lige tage backup inden jeg begyndte at rode med noget...

Jeg har afprøvet Everest, som giver flg. oplysninger ang. lyd på computeren:

Windows Lyd
Device: midi-out.0  Description: Microsoft GS Wavetable Synth
Device: mixer.0  Description: Højttalere (Realtek High Defini
Device    mixer.1    Description: Realtek Digital Output (Realtek
Device: wave-out.0  Description: Højttalere (Realtek High Defini
Device: wave-out.1  Description: Realtek Digital Output (Realtek

PCI/PnP Audio
Ingen oplysninger

Hvis Bundkortet er det samme som Motherboard, så er det desværre ukendt iflg. Everest.
Operativsystemet er Vista Home Edition 6.0.6002 (WinVista Beta)

Jeg er ikke rigtig kommet det nærmere.
Har forsøgt at søge på kombinationer af Realtek, DirectSound og Vista, og kan se, at der er andre, der har problemer med det, men kan ikke gennemskue hvad løsningen kan være...
Avatar billede claes57 Ekspert
07. februar 2010 - 18:56 #5
ok - prøv med http://www.gtopala.com/
det er noget nyere  - i venstre kolonne går du ned til hardware/motherboard
bare skriv manufactorer og model ned.
Avatar billede misoblue Nybegynder
07. februar 2010 - 19:19 #6
Motherboard

Manufacturer: ASUSTek Computer INC.
Model: P5N-D
Version: 1.XX
Avatar billede misoblue Nybegynder
07. februar 2010 - 20:26 #7
Jeg har fundet noget, der ligner en løsning - i hvert fald indtil videre. Der er en, der har rejst det samme spørgsmål på Adodes hjemmeside og skrevet, hvad han har gjort. Han leder stadig efter en mere solid løsning, men hans egen ser ud til at virke.

Det simple svar er at tilslutte en mikrofon til lydkortet. Så virker det pludselig. I hvert fald åbner programmet. Jeg afprøver lige, om man også kan eksportere og om andre lydprogrammer virker.
Avatar billede claes57 Ekspert
07. februar 2010 - 20:29 #8
http://support.asus.com/download/download.aspx?modelname=P5N-D&SLanguage=en-us
husk lige at vælge windows-version - derefter ned under audio, og download driveren.
Avatar billede misoblue Nybegynder
07. februar 2010 - 21:04 #9
Det ser ud til, at det virker, det med mikrofonen.
Hvordan er det nu lige med pointgivningen? Jeg vil gerne give point for dine råd, som fik mig til at undersøge driver / operativsystem kombinationer, hvilket gav en bedre forståelse af problematikken og sendte mig i den rigtige retning.

Jeg synes stadig ikke, at det er en fiks måde at løse problemet på, men det fungerer, hvilket er det vigtigste.
Avatar billede misoblue Nybegynder
07. februar 2010 - 21:35 #10
Din kommentar ang. download landede i min spambakke, så jeg overså den i første omgang.
Nu har jeg downloaded driveren og fulgt instruktionerne, men det løser ikke problemet. Jeg tror, jeg holder mig til low-tech løsningen med at indsætte en mikrofon (har bare brugt mikrofonstikket fra et head-set).
Avatar billede misoblue Nybegynder
09. februar 2010 - 17:51 #11
Jeg har ikke så meget erfaring med pointgivning, men opretter nu et svar for at afslutte denne tråd.
Først tusind tak til claes57 for hjælpen. Jeg anede ikke, at der fandtes programmer som Everest og SIW - de er overordentligt nyttige. Også driverhenvisningen var fin.
Spørgsmålet er dog stadig, hvor det egentlige problem ligger, når det viste sig, at driveropdateringen ikke var tilstrækkelig, men at man kunne løse problemet ved ganske simpelt at tilslutte en mikrofon til lydkortet på computeren.
Under alle omstændigheder, så er det nu muligt at arbejde med lyd, hvilket er alle tiders!
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
IT-kurser om Microsoft 365, sikkerhed, personlig vækst, udvikling, digital markedsføring, grafisk design, SAP og forretningsanalyse.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester