Bedre at søge porno end musik

Hvis du ikke vil risikere at løbe ind i virus og andre skadelige programmer, så er det bedre at søge efter porno end musik på nettet. Men begge kategorier hører dog til de mest risikable.

Vi ved godt, at vi skal passe på, hvad vi klikker på, når vi surfer på nettet, så der ikke kommer virus, spyware med mere på pc'en.

Sikkerhedsfirmaet McAfee har undersøgt, hvor farlige søgeresultaterne er, når internetbrugerne søger på nettet, og det viser sig, at det er bedre at søge efter porno end musik. Men begge emner er naturligvis risikable.

Anti-virus producenten har brugt søgemaskinerne Google, Yahoo!, MSN, AOL og Ask, der tilsammen står for 93 procent af samtlige søgninger, og McAfees egen SiteAdvisor, der viser, hvor farlige de enkelte websider er.

McAfee søgte på 2.300 populære søgeord og analyserede de første 50 søgeresultater fra hver enkelt søgemaskine.

Undersøgelsen viser, at fire procent af alle søgeresultater linker til farlige sider, og med farlige sider menes der sider, som skjuler eller linker til risikable programmer i forhold til virus med mere. Derfor er det altså ikke sikkert, at den pågældende side i sig selv er farlig.

Der er dobbelt så mange farlige musiksider som pornosider, hvilket måske kan overraske. Hvis man for eksempel søger på kategorien 'Digital music', der dækker flere bestemte søgeord som 'free music downloads', 'bittorrent' og 'iTunes', er resultatet ifølge McAfee, at 19,1 procent af siderne er farlige. Det gælder 'kun' 9,4 procent af pornosiderne.

Teknologisider er heller ikke de mest sikre, og i kategorien 'To Do Online', der inkluderer søgeord som for eksempel 'chat' og 'wallpaper' er 17,5 procent farlige.

Fildelingsprogrammer hører naturligt nok også til i den farlige ende og søgninger efter 'bearshare', 'limewire' og 'kazaa' resulterede i mellem 35 og 45 procent farlige sider.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere