Lang ventetid på Windows Home Server

Det kan godt være, at softwaren er sendt til producenterne og på vej i handlen, men de færdigbyggede versioner af Windows Home Server lader stadig vente på sig. Se her hvorfor - og hvornår maskinerne kan købes.

Lang ventetid på Windows Home Server

Vil du være en af de første med en Windows Home Server, så skal du selv bygge eller købe en model, hvor der står Medion på fronten.

Det er udsigterne, hvis du ikke kan vente med at få adgang til den smarte Windows Homer Server, som leverer automatisk backup, billed- og fil-deling i hjemmenetværket og adgang til dine filer, når du er på farten.

Det bedste bud kommer således fra Faraz Amrad fra Medions danske afdeling. Han forventer at have de første servere med Windows Home Server klar inden for to til tre måneder. Dermed skulle julegaven være sikret.

Er du ikke til Medion, så stiller Fujitsu Siemens Computers også med Home Server, kaldet Scaleo. Den kommer i handlen i løbet af december måned, og lever op til Energy Stars 4.0 strenge energikrav og er næsten lydløs under brug. Den kan tage op til to SATA2-harddiske på hver 250 GB.

HP er længst væk

Længst væk er HP’s model, der ellers lover gode udvidelsesmuligheder. HP’s produktchef for området, Dorrit Lilliedahl, kan da også kun bekræfte, at HP’s Home Server-modeller først forventes i handlen omkring april 2008.

Forsinkelserne skyldes efter alt at dømme en række sidste øjebliks forbedringer af softwaren, hvor der er blevet rettet op på brugervenligheden. HP’s amerikanske hjemmeside siger da også bare ”coming soon”.

Læs mere om Windows Home Server

Vil du læse mere om Windows Home Server, så har vi tidligere haft en større gennemgang med massevis af screenshot af softwarens funktioner her.

Den engelske hjemmeside http://www.wegotserved.co.uk/ er desuden også et godt sted at følge med i udviklingen af både hardwaren og eventuelle udvidelsesprogrammer.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere