Ekspert: Krypter din webmail og mailklient

Det er ikke altid nok med et godt kodeord til din mailkonto. Er forbindelsen ikke krypteret kan andre lure dit brugernavn og kodeord. Her er et par tips til at undgå det.

Det er vigtigt at have et password, som er svært at gennemskue for andre (her kan du få nogle gode råd til, hvordan du laver et) men selvom du har et kodeord som: Bj8Y77Ng7, kan det nemt blive afluret, hvis din forbindelse ikke er sikker. Den største risiko er, når du henter data via et offentligt trådløst netværk.

- Hvis man er på et trådløst netværk for eksempel på en cafe, er det nemt for andre at lure brugernavn og password, siger Ole Schmitto, der er direktør i sikkerhedsfirmaet eSec.

Generelt skal man være opmærksom på, om forbindelsen er krypteret. I webmail skal man tjekke, at der i stedet for det normale http indtastes https. S’et betyder, at al kommunikation mellem mailtjenesten og den enkelte computer er krypteret.

- Det er samme problem med mailklienter som Outlook og Thunderbird, hvor man også skal tjekke, om udbyderen understøtter kryptering, siger Ole Schmitto om klienterne, der typisk bruger SSL-kryptering.

Han understreger, at det her ikke handler om at skabe frygt eller panik, men er nogle råd der er gode at følge til hverdag. I sidste ende er det selvfølgelig op til en selv, hvor meget man vil gøre ud af sikkerheden.

- Nogle tænker måske, at det bare er mine private mails, så hvad gør det, at en anden får adgang. Men problemet er også, hvis man bruger samme password til flere tjenester, siger Ole Schmitto.

Så selvom du måske er ligeglad med, at en anden får adgang til din mailkonto, så kan vedkommende også få adgang til andre tjenester, hvor du bruger samme password.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere