Sådan får du RSS på din pc

RSS-kanaler bruges til at læse andre menneskers dagbøger samt nyheder fra de store aviser. Alle kan lave indhold til RSS-kanaler, og alle kan læse dem. Det er let, og den nødvendige software findes allerede på din pc.

RSS for alle

Surfer du rundt på nyere hjemmesider, så vil du før eller siden se en reklame for at abonnere på RSS-feeds eller måske blot et lille orange logo med noget hvidt krims-krams i.

Det betyder, at hjemmesiden har en, eller flere, RSS-kanaler (også kaldet RSS-feeds) - som det er muligt at abonnere på. Abonnementet betyder, at du får en besked med et uddrag af – eller i nogen tilfælde hele – teksten når hjemmesiden opdateres med en ny historie.

Når RSS-kanaler er interessante, så skyldes det ikke mindst den eksplosion i antallet af hjemmesider, som der er sket de sidste par år. Skal du holde styr på dem alle sammen, så kunne du sandsynligvis ikke lave andet end at surfe rundt hele dagen. I stedet kommer nu en lille besked, et kort uddrag og et link til historien online - så kan du hurtigt vurdere om det er værd at bruge tid på.

Webblogs driver RSS-feeds

Weblogs er uhyre interessante når det kommer til RSS-kanaler, idet de udgør en stor del af indholdet i RSS-kanalerne.

Mange skriver weblogs, også kendte mennesker som Lasse Rimmer, der er blandt den nye generation af standup-komikere og radio/tv-værter.

Lasse Rimmer har en weblog, hvor han kommenterer livet og samfundet omkring ham. Alle kan læse med i Lasses weblog, og hvis de ikke vil besøge hans webside for at se, om han har skrevet noget nyt, kan de bare abonnere på webloggen via en RSS-kanal.

Hvad Lasse skriver i sin weblog er i denne sammenhæng ligegyldigt, så længe han ikke kommer efter PC World. Derimod er det interessant, at kendte mennesker skriver weblogs. Jes Dorph-Petersen gør det. Ritt Bjerregaard gør det. Pamela Anderson gør det. Alle kan gøre det.

Når en internet-teknologi opnår så stor udbredelse, at selv offentlige personligheder som politikere, skuespillere og tv-værter tager den til sig, er det fordi, den har ramt et behov. I tilfældet med weblogs har det været behovet for at udtrykke sin mening om dette og hint på ganske uofficiel og næsten privat vis.

Weblogs er dog ikke det eneste, man kan læse via RSS-kanaler. Der findes også mange nyhedsoversigter fra aviser og nyhedsbureauer, som har opdelt deres RSS-kanaler efter hovedemner. Eksempelvis kultur, sport, indland eller udland.

Ad den vej slipper man for at besøge dusinvis af websider hver dag for at holde sig informeret - og det er netop styrken i RSS-teknologien.

Sådan virker RSS-teknologien

For at læse RSS-kanalen fra en weblog eller en nyhedstjeneste skal man abonnere.

Bruger du Internet Explorer 7 eller en nyere udgave af Firefox så skal du simpelthen bare klikke på webbrowserens orange RSS-knap.

RSS er en forkortelse, der i tidens løb har stået for forskellige ting, men oftest er det for Really Simple Syndication ("Rigtig Simpel Syndikering").

Ordet syndikering stammer fra græsk og betyder en publiceringsaftale, der muliggør udgivelse af det samme materiale i flere forskellige medier. Syndikeringsaftaler bruges ofte i forbindelse med tegneserietegnere og klummeskribenter, men også inden for tv.

Når en weblog eller en nyhedstjeneste såsom Berlingske eller Reuters opretter en RSS-kanal, kan enhver frit abonnere på den. Dette kan foregå via en af de mange RSS-læsere, der kan hentes på nettet, eller man kan vise sin RSS-kanal som en del af sin egen webside eller endda på mobiltelefonen.

Når RSS-kanaler kan læses i så mange forskellige sammenhænge, er det fordi, at RSS er baseret på en standardiseret XML-dialekt. Derfor vil man også af og til støde på orange knapper med forkortelsen XML i midten, det er også en RSS-kanal.

XML ligner HTML, som bruges til at formatere websider, men forskellen på de to er især, at XML bruges til beskrivelse af indhold frem for formatering af indhold. I et RSS-indlæg i XML-format består oplysninger om RSS-kanalens adresse på nettet, indlæggets overskrift, en kort opsummering af indlægget samt et link til en webside, hvor man kan læse mere.

RSS-læseren besøger egenhændigt RSS-kanalen med et vist interval for at spørge, om der er nye indlæg, og hvis det er tilfældet, bliver de hentet. Mange bruger dedikerede RSS-læsere til at abonnere på RSS-kanaler, men browserne Internet Explorer 7 og Firefox 2 kan også bruges. Vi skal her se hvordan.

Læs RSS-kanaler med browseren

Man behøver faktisk kun en moderne webbrowser for at læse RSS-kanaler. Besøger du PC World på www.pcworld.dk med Internet Explorer 7, så læg mærke til, hvordan RSS-ikonet på kommandoværktøjslinjen bliver orange.

Ved at klikke på den lille pil til højre for RSS-ikonet, er det muligt at vælge blandt flere RSS-kanaler fra PC World – deriblandt Anmeldelser, Features, Nyheder, Tests og Tips.

Klikker man direkte på RSS-ikonet, så vælges automatisk den første kanal, som hedder Alle sektioner og er en sammenlægning af alle kanalerne.

Når en RSS-kanal vises, kommer der øverst på siden en boks om RSS-kanaler samt et link, hvor man kan abonnere på den aktuelle kanal. Microsoft har valgt at beskrive RSS-kanaler med deres engelske navn, RSS feeds, hvilket er lidt tåbeligt, når udtrykket så let lader sig oversætte.

Klik på Abonnér på dette feed for at oprette et abonnement på kanalen, og i fremtiden klikkes der blot på Favoritter-stjernen i venstre side af kommandoværktøjslinjen for at få en liste over de kanaler, der abonneres på.

Fremgangsmåden er stort set den samme med Firefox 2, som også kan læse RSS-kanaler. Når PC Worlds webside åbnes, vil RSS-ikonet dukke op i højre side af adressefeltet, og klikker man på det, får man en oversigt over PC Worlds tilgængelige RSS-kanaler. Herfra vælger man den ønskede kanal, og straks bliver man sendt videre til en webside med kanalens indhold.

Firefox-oversætterne har også været for dovne til at oversætte RSS-feeds til kanaler eller et andet dansk ord, men øverst på siden finder man en tydelig knap med teksten Abonner nu. Klikker man på den, oprettes der et abonnement på kanalen, og dette abonnement kan i fremtiden findes i Bogmærke-menuen.

Selv om Firefox 2 og Internet Explorer 7 fungerer stort set på samme måde, er der dog en væsentlig forskel: Firefox tilbyder nemlig, at man kan registrere abonnementet i en dedikeret RSS-læser frem for i browseren. Dette er ganske rart, for RSS-læsere er nu alligevel en tand bedre end webbrowserne til at styre RSS-abonnementer.

En rigtig RSS-læser slår webbrowserne

Der er flere fordele ved en RSS-læser såsom FeedReader frem for webbrowserne. Eksempelvis har FeedReader en mere effektiv brugergrænseflade, der er opdelt i tre rammer ved siden af hinanden. I første ramme til venstre har man listen over de RSS-kanaler, man abonnerer på.

I den midterste ramme har man overskrifterne (og kun overskrifterne) over indlæggene i den aktuelle RSS-kanal, og i tredje ramme til højre har man indholdet af det indlæg, man har markeret.

Rammen med listen over RSS-kanaler eksisterer også i Internet Explorer, hvis man fastgører sin Favoritter-ramme i venstre side af browservinduet. Til gengæld bruger Internet Explorer resten af vinduet til en enkelt ramme med både overskrifter, indlæggenes indhold, navne på skribenterne og links til selve artiklerne. Alle disse informationer samlet i samme ramme gør oversigten mindre overskuelig.

Klikker man på et af disse links, åbnes RSS-kanalens webside med artiklen i rammen og erstatter altså indlæg-oversigten. Vil man retur til oversigten, må man klikke sig tilbage. Man kan ikke få oversigten og indlæggene side om side.

RSS med Firefox

Firefox har en anden måde at klare det på. Igen kan man fastgøre Bogmærke-listen i en ramme i venstre side af browservinduet, og hvert RSS-abonnement optræder her som en mappe. Klikker man på det lille plus-tegn til venstre for mappen åbnes den, og indholdet består af en masse bogmærker der hver er et link til et RSS-indlæg.

Der er ingen dato på disse bogmærker og dermed ingen mulighed for at overskue, hvornår de er skrevet. Man får heller ikke den lille opsummering af indlægget, så man må klikke på linket for at åbne RSS-kanalens webside i højre side af vinduet, hvilket er et spild af tid.

Så er FeedReaders måde alligevel bedre. Når man klikker på et indlæg i FeedReaders midterste ramme, vises indholdet i rammen i højre side. Vil man se hele indlægget på RSS-kanalens webside, klikker man blot og får åbnet denne i samme ramme. Men man beholder altid sin oversigt over indlæg, som i øvrigt automatisk opdeles efter indlæg fra i dag, i går, sidste uge og for to uger siden.

Det er sådanne designforskelle, gør FeedReader til en bedre RSS-læser end webbrowserne.

En anden detalje er, at FeedReader kan konfigureres til at køre konstant i baggrunden, hvor den overvåger de registrerede RSS-kanaler. Når der kommer et nyt indlæg på en af kanaler, åbner FeedReader en lille boks i skærmens nederste, højre hjørne, hvor indlæggets kanalnavn og overskrift vises et kort øjeblik. Nogle vil finde dette møgirriterende, men så kan det heldigvis slås fra.

RSS i websider og på mobilen

Som tidligere nævnt distribueres RSS-kanaler i et åbent og standardiseret format, hvilket gør det muligt at læse RSS-indlæg med forskellige typer programmer og integrere indholdet i nye sammenhænge – eksempelvis i andre websider.

RSS-kanaler placeres i websider via javascript-kode, og flere RSS-kanaler tilbyder selv den nødvendig kode. Har man brug for at lave koden selv, er det ikke svært, men der eksisterer webtjenester, der kan gøre det automatisk.

En af disse tjenester er FeedSweep, hvor man i en webformular angiver RSS-kanalens adresse og derefter vælger, hvor mange indlæg og hvor mange detaljer, man vil have vist. Et klik på en enkelt knap genererer derefter den nødvendige javascript, som man kan kopiere ind i sin egen webside. Så bliver det ikke nemmere.

RSS på mobilen

Men en ting er at læse RSS-indhold på pc-skærmen, noget helt andet er at få det samme indhold ned i mobiltelefonen. Selv om RSS-indhold på grund af sin størrelse er som skabt til telefonernes små skærme, er det desværre langt fra alle telefoner, der kan læse RSS. En af dem der kan er SonyEricsson Z710i, og heldigvis dukker RSS-læsere op i flere og flere nye telefoner og kan downloades til alle Pocket PC / Windows Mobile telefoner.

Har man en telefon uden RSS-læser, er man dog ikke fortabt. Google har udviklet en webbaseret RSS-læser, så man kan benytte hvilken som helst webbrowser til at læse RSS-indlæg – også browsere der ikke har indbygget RSS-teknologi. Alle kan bruge Google Reader, som RSS-læseren hedder, ved at gå ind på adressen www.google.com/reader. Her registrerer man de RSS-kanaler, man vil abonnere på, og så er man aldrig afhængig af at befinde sig hjemme ved sin egen pc for at følge med i sine favoritkanaler.

Endnu bedre er det dog, at man også kan benytte Google Reader fra mobiltelefonen. Man åbner blot sin browser og indtaster www.google.com/reader/m – bemærk det ekstra "m" for "mobil". Efter man har indtastet sit brugernavn og adgangskode, viser Google Reader nu ens udvalgte RSS-kanaler på mobiltelefonens lille skærm. Værsgo!

Husk at du kan finde PC Worlds RSS-kanaler lige her.




IT-JOB

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

Business Analyst med flair for test

Mobilplan ApS

Content Creator

Sparekassen Danmark

RPA-udvikler til IT-afdelingen
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere