Sådan benchmarker du
Det er lige til at komme i kulkælderen over. Man køber en ny pc, og tolv måneder senere er den forældet. Eller sådan kan det i hvert fald se ud, når man hver måned læser om nye og hurtigere processorer, grafikkort og harddiske. Hvad der var hot for et år siden er i bedste fald degraderet til middelmådighed og i værste fald helt udgået og erstattet af teknologi, der er både bedre og hurtigere og ofte også billigere.
Sandheden er, at en forholdsvis moderne pc sandsynligvis klarer sig aldeles respektabelt i sammenligning med en nyere pc af tilsvarende type, med mindre man er hardcore gamer.
Det vil sige, at forskellen på en kontor-pc anno 2005 kontra en kontor-pc fra 2006 ikke nødvendigvis er så voldsom. Det samme gælder for notebooks og hjemme-pc’er og i lidt mindre grad spil-pc'er.
Men hvor stor er forskellen? Hvordan sammenligner man sin pc med de nye modeller? En udbredt metode er benchmarkprogrammer, der udfører en række test på pc'en eller dele af den og rapporterer ydelsen i tal og grafer.
Pc-magasiner og websteder som PC World og pcworld.dk benytter en række forskellige programmer til at teste ny hardware. Resultaterne af bladenes benchmark-test får let ens pc fra sidste år til at se lidt sløv ud, men inden man opgraderer eller udskifter, kan det være en god ide at køre nogle af de kendte benchmarkprogrammer og se, om det nu også står så galt til med ydelsen.
Sandra måler det hele
Et af de mest omfattende og udbredte benchmark-programmer er SiSoftwares Sandra, som er en forkortelse af "System ANalyser, Diagnostic and Reporting Assistant".
Gratisudgaven af Sandra kan ikke kun fortælle en masse om pc’ens hardware og software, men også udføre benchmark-test på pc’ens enkelte enheder.
Efter endt installation startes programmet, og man vælger fanebladet Benchmarks for at få en oversigt over mulighederne. Sandra kan måle processoren, filsystemet, de fysiske diske, hukommelsen, netværket og andre elementer, og man kan straks sammenligne sin pc's testresultater med andre computere.
Vil man eksempelvis måle processorens ydelse, dobbeltklikker man på Processor Arithmetic. Målinger for fire andre processorer vises allerede, og man kan vælge mellem en omfattende liste af processorer at sammenligne med.
Ved at klikke på de to blå pile i bunden af vinduet startes benchmark-testen, og efter 1-10 minutter vises testresultatet for pc’ens processor. Målingerne foregår i henholdsvis
Dhrystone MIPS (Millioner Instruktioner Per Sekund) og Whetstone MFLOPS (Millioner Floating Point (kommatalsberegninger) Per Sekund), og for begge målinger gælder det, at jo højere tal, jo bedre.
På identisk vis kan man måle ydelsen af sine harddiske ved at dobbeltklikke på Physical Disks. En måling af harddiskens ydelse rapporteres i et Drive Index og en Random Access Time. Drive Index er en måling af de hurtigste læse- og skriveoperationer fordelt over hele disken, hvilket vil sige, at jo højere hastigheden er, desto bedre.
Derimod gælder det om at have en så lav Random Access Time som muligt, da denne måling repræsenterer den gennemsnitlige hastighed ved læsning af en enkelt sektor på disken.
PCmark og 3Dmark er populære, men ustabile
Finske Futuremark står for udviklingen af to af de mest populære benchmarkprogrammer: PCmark og 3Dmark. Sidstnævnte er det nok mest brugte program til måling af ydelsen i 3D grafikkort, mens PCmark favner lidt bredere og tester både processor, grafiksystem, hukommelse og harddisk.
PCmark er hurtigt downloadet og installeret, men det skal med, at PCmark kræver Windows Media Encoder 9 installeret. Det er blot at klikke på Run PCmark-knappen for at starte testen, som består af 11 individuelle test af pc'ens forskellige områder. Til sidst får man et antal point i form af en "score", og det er dette tal, man kan sammenligne med test af andre pc'er.
3Dmark er i modsætning til PCmark en alvorlig sag at downloade, da programmet fylder hele 576 megabyte. Til gengæld er 3Dmark også det mest visuelt imponerende program, eftersom testen af grafiksystemet foregår ved at rendere en flot 3D-film med så mange billeder per sekund som muligt.
3Dmark er mest interessant for spillere, der går op i netop maksimal opløsning og skærmopdatering i 3D pc-spil. Med mindre man har investeret i et eller flere dyre grafikkort, vil en almindelig pc med et almindeligt skærmkort nemlig uvægerligt give et lidet imponerende testresultat.
Som nævnt er både PCmark og 3Dmark ganske populære, men de skal lige have en kritik med på vejen. De har nemlig begge ry for at være en kende ustabile, så bliv ikke overrasket, hvis de går ned under kørslen.
Flere benchmarkprogrammer – mange flere
Der eksisterer en overflod af benchmark-programmer, og det er slet ikke muligt at beskrive dem alle. To programmer, der skal have et ord med på vejen, er imidlertid Cinebench og ScienceMark.
Cinebench bruges til at måle processorydelse og kan teste pc’er med op til 16 processorer. Programmet udregner 3D-grafik og er baseret på Maxon’s Cinema 4D, som er et særdeles udbredt 3D-program.
Sciencemark er særdeles let at køre, men meget svært at forstå. Programmet tester processorens ydelse ved at udføre en række videnskabelige beregninger, og det betyder matematik og fysik på et højere niveau, end de fleste kan forstå. Testresultatet er dog efterfølgende nemt at aflæse.
Der udføres selvfølgelig benchmark-test med andre programmer end de nævnte, og hvis man ønsker at sammenligne sin pc med disse test, er det blot at downloade programmerne og køre dem. Et af de bedste sted at finde de mange benchmark-programmer er det russiske websted www.BenchmarkHQ.ru – bare rolig, teksten er på engelsk. Det er ikke alle benchmarkprogrammer, der er gratis, men programmerne omtalt på disse sider kan alle downloades i begrænsede gratisudgaver.
Til sidst et velment og oplagt råd: Husk at lukke alle unødvendige programmer, før benchmark-programmerne køres. Det giver naturligvis det bedste testresultat. Og lad være med at gå i sort, selv om benchmark-programmerne giver et sølle resultat. Hvis pc'en kører tilfredsstillende, er der ingen grund til at opgradere.
Endnu.
