Nu er Blu-Ray brænderne i Danmark

LG Electronics er en af de første producenter, som lancerer en intern Blu-Ray brænder i Danmark. Den nye brænder kan smide 50 gigabyte data på en disk og brænde film i fuld HD-kvalitet.

Vi har længe talt om Blu-Ray og HD-DVD, der er udråbt til at blive fremtidens dvd-formater.

Det er dog først nu, at vi her i Danmark reelt kan få produkter, der er kompatible med de kommende standarder.

LG Electronics kan prale med at være en af de første producenter, som sender en intern Blu-Ray brænder ud i de danske butikker.

Det drejer sig om GBW-H10N, der kan smække 50 gigabyte data ned på en to lags Blu-Ray-skive. Det er mere end fem gange så megen information, som der kan være på en almindelig dvd-skive.

De store datamængder gør Blu-ray-skiverne i stand til at gemme film i fuld HD-opløsning på 1920 gange 1080p. Den forbedrede billedkvalitet fylder dog godt op, og mens en normal dvd-film fylder 4,7 gigabyte, så nærmer en film i fuld HD-kvalitet sig 25 gigabyte.

GBW-H10N kan brænde op til fire gange hastighed på BD-R (Recordable) og to gange på BD-RE (REwritable) skiver. Blu-Ray brænderen er bagudkompatibel og virker dermed med ens gamle dvd-skiver.

GBW-H10N fås i flere forskellige farver, men den kommer til at begynde med i et begrænset parti. Ifølge Morten Nielsen, der er Sales Manager i LG's danske afdeling, skyldes det, at produktionen af de nye Blu-Ray brændere endnu ikke er oppe i et højt nok gear. Det forventes dog at ske i løbet af oktober.

Man skal have den store tegnebog frem, hvis man vil i nærkontakt med den nye teknologi. Prisen for GBW-H10N bliver cirka 6.000 kroner. Brænderen skulle være på vej ud i butikkerne netop nu.

PC World Online vil om kort tid bringe en anmeldelse af GBW-H10N.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere