Nålestribet mobilitet

Denne maskine emmer rimeligvis af stabilitet og rå regnekraft, men sexet er den altså ikke.

Nålestribet mobilitet

Under sloganet "Choose Freedom" var Toshiba en af de første producenter, der for alvor markedsførte notebooks på trådløs funktionalitet.

Men hvor den slags er en selvfølge i dag, skal computeren også være til at bære rundt uden at score sig en middelsvær diskusprolaps.

Med en vægt på 2,4 kg er denne maskine da heller ikke over smertegrænsen, hvilket blandt andet skyldes en skærmstørrelse på traditionelle 14,1" i 4:3-format.

Dette ville fint være til at leve med, hvis blot opløsningen var højere end sølle 1.024×768. Det er acceptabelt, hvis man primært skal anvende maskinen til kontorarbejde og præsentationer, men opløsningen er en smule i underkanten til eksempelvis billedbehandling eller – ikke mindst – spil.

Sidstnævnte kan maskinen ellers sagtens håndtere med sin Intel Core Duo T2400 processor på 1,83 GHz, en hukommelsesbase på 1 GB og navnlig et Nvidia Quadro NVS grafikkort med 256 MB, heraf 128 MB delt systemhukommelse.

Vi målte den samlede systemydelse til fine 3.353 point i PCMark05, og det er omtrent det samme resultat, vi opnåede i testen af den HP Pavilion dv8232ea, som vi anmeldte på samme tid.

Anonym fremtoning

Den fysiske udformning af maskinen gør ikke meget væsen af sig.

Maskinen er temmelig anonym med sit metalgrå look, standardtastatur og en række genvejsfunktioner integreret i F-tasterne. Til gengæld er her indbygget fingeraftrykslæser.

Det er en rigtig fin detalje, der understreger the corporate look & feel, som en ivrig sælger formentlig ville udtrykke det (umiddelbart før man gav ham en størrelse 44 i rumpen på vej ud af døren).

Testmaskinen havde en harddisk på 80 GB, Bluetooth-forbindelse, SD-kortlæser og tre USB-porte – sidstnævnte er lige i underkanten.

Tastaturet er udmærket. De skingre højttalere er omvendt ikke noget at skrive hjem om, men nu skal man naturligvis heller ikke høre Franz Ferdinand i bestyrelseslokalet.

Det siges, at ingen it-chef nogensinde er blevet fyret for at købe økonomistyringssystemet SAP.
Det samme gør sig givetvis gældende for bærbare fra Toshiba, idet virksomheden har ry for at fremstille udmærkede og driftsikre notebooks.

Denne maskine emmer rimeligvis også af stabilitet og rå regnekraft, men sexet er den altså ikke. Til gengæld er den observerede salgspris lige i overkanten; man kan immervæk få tilsvarende ydelse i mere spændende indpakning andre steder på markedet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Send dine legacysystemer på pension og invitér standardløsninger indenfor

Legacysystemer er rygraden i mange organisationers it-infrastruktur, men før eller siden er det tid til at sige farvel og skifte til en eller flere standardløsninger. Vi udforsker scenarier og muligheder, der gør det muligt at rykke videre. Hvad er businesscasen? Hvilke krav stiller skiftet til din forretning og jeres processer? Hvordan

08. oktober 2024 | Læs mere


Dynamics 365 & Business Central - AI og branchemoduler

Udforsk, hvordan du kommer godt i gang med Business Central, får hjælp til at tilpasse platformen til dine behov og får mest ud af din ERP-løsning med begrænsede ressourcer.

23. oktober 2024 | Læs mere


Årets CISO 2024

Vær med når Computerworld, Dansk Erhverv og Rådet for Digital Sikkerhed tager temperaturen på trusselslandskabet lige nu, og giver dig overblikket over de nyeste trusler, de mest aktuelle tendenser og de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

24. oktober 2024 | Læs mere