Bærbar med storhedsvanvid

Samlet får man på alle måder meget computer for sine penge. Skal den bruges mobilt på daglig basis, sparer man endda sit fitness-abonnement.

Bærbar med storhedsvanvid

Den blotte størrelse på denne HP-maskine indikerer "desktop-erstatning". Skulle nogen formaste sig til at slæbe rundt på maskinen i længere tid, kan de kendes på deres forpinte udtryk, for med sine 3,7 kilo er den ikke just en letvægter.

Det er på den anden side svært at holde det ultrabærbare format, hvis man vil have plads til standardtastatur i fuld størrelse, inklusive numeriske taster, og en skærm på sytten tommer widescreen med en maksimal opløsning på 1.440×900 pixels.

Hvor den fysiske størrelse godt kan give overvægt, så er den installerede hardware velafbalanceret uden alvorlige flaskehalse. Processoren, en Intel Core Duo T2300 på 1,66 GHz, er ikke det allerhurtigste dyr i skoven, men dog i praksis mere magtfuld end traditionelle Pentium 4-processorer på over 3 GHz.

Især når den som her understøttes af hele 2 GB ram og – ret usædvanligt for en notebook – to fysiske harddiske på hver 80 GB.

Game on, dude!

Her er også fundet plads til et dedikeret grafikkort, et Nvidia GeForce Go 7400 med 256 MB hukommelse, heraf de 128 MB delt systemhukommelse. Igen; der findes hurtigere notebook-grafikkort på markedet, men dette er fuldt tilstrækkeligt til at køre eksempelvis Battlefield 2 med nyeste patches i en særdeles pæn kvalitet (vi har prøvet).

Den øvelse kan ellers trække tænder ud på de fleste desktop-maskiner med mere end et års tid på bagen.
Systemydelsen blev målt med PCMark05, hvor maskinen opnåede en score på 3.397 point.

Til sammenligning scorede testvinderen fra PC World 06/06, en Acer TravelMate 8204WLMi, 4.015 point. Men her er den vejledende udsalgspris også 8.000 kroner højere, så HP-maskinen kan bestemt være sit resultat bekendt.

Disse to PCMark05-resultater skal i øvrigt sammenlignes med, at vores stationære referencemaskine med en 2,66 GHz Pentium 4 CPU scorede sølle 2.371 points.

Den har 1 GB RAM, en Pentium 4-processor på 2,66 GHz og et Nvidia GeForce FX 5950 Ultra med 256 MB dedikeret hukommelse installeret.

Vil man betale for det, er det altså ikke længere nødvendigt at anskaffe sig en stationær computer, hvis den skal bruges til spil.

Fin lyd og let betjening

Maskinens fysiske layout er der ikke noget at udsætte på. Et baggrundsoplyst genvejspanel giver adgang til betjening af lydstyrke, dvd-afspilning og lommeregner.

På frontpanelet finder vi et par Altec Lansing-højttalere, der snildt kan skrues op til over 50 procent af max-volumen, før de begynder at klirre og forvrænge. Det er både usædvanligt og positivt for en bærbar.

Her er naturligvis også hukommelseskort-læser og Firewire-forbindelse, men ikke Bluetooth. Størrelsen taget i betragtning kunne vi også have ønsket lidt flere end de fire USB-porte, men det er dog acceptabelt.

Alt i alt får man endog rigtig meget computer for sine penge. Og skal den bruges mobilt på daglig basis, kan man endda droppe sit fitness-abonnement.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Send dine legacysystemer på pension og invitér standardløsninger indenfor

Legacysystemer er rygraden i mange organisationers it-infrastruktur, men før eller siden er det tid til at sige farvel og skifte til en eller flere standardløsninger. Vi udforsker scenarier og muligheder, der gør det muligt at rykke videre. Hvad er businesscasen? Hvilke krav stiller skiftet til din forretning og jeres processer? Hvordan

08. oktober 2024 | Læs mere


Dynamics 365 & Business Central - AI og branchemoduler

Udforsk, hvordan du kommer godt i gang med Business Central, får hjælp til at tilpasse platformen til dine behov og får mest ud af din ERP-løsning med begrænsede ressourcer.

23. oktober 2024 | Læs mere


Årets CISO 2024

Vær med når Computerworld, Dansk Erhverv og Rådet for Digital Sikkerhed tager temperaturen på trusselslandskabet lige nu, og giver dig overblikket over de nyeste trusler, de mest aktuelle tendenser og de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

24. oktober 2024 | Læs mere