Skabt til et flybord

En behagelig rejsekammerat, der passer lige til fordybningen i flybordet. Desværre er der kun strøm til godt to timers flyvetur.

Skabt til et flybord

Den er lille, den er let, og den er lige til at tage med på farten. Lenovo 3000 V100 må siges mest at være målrettet travle forretningsfolk, som går op i, at computeren kan afvikle de gængse kontorprogrammer i et raskt tempo, samtidig med at den ikke fylder alverden.

Og Lenovo'en kan da også prale med at være ganske handy. Den vejer blot 1,8 kilo og er ikke meget større end fire stakkede eksemplarer af PC World.

Til denne anmeldelse havde vi Lenovo’en med på en smuttur til USA, og den var en behagelig rejsekammerat, selv om den kun gider at lege med i omkring to timer, når der er tændt for Bluetooth og WiFi. Hvis funktionerne i stedet er slået fra, har den bærbare en halv time mere at give af, inden den skal en tur i stikkontakten.

På flyveturen til USA passede den bærbare lige til bakkebordet, der normalt bruges til servering af drikkevarer og mere eller mindre selvdøde dyr med mærkelig sovs.

Trods trange pladsforhold og en klemt plads mellem to andre passagerer var det let at hive den lille bærbare op af tasken og ubesværet arbejde løs. Mine to sidekammerater løftede øjenbrynene en ekstra gang, da det sølvgrå låg blev åbnet og et mærkat på tastaturet afslørede, at der er en 1.83 GHz Core Duo-processor fra Intel under overfladen.

Vaks og god til dvd-film

Computeren er da også ganske vaks og arbejder i et udmærket tempo uden de store ventetider, selv når der skal afvikles ressource­krævende programmer.
Skærmen er på 12,1" i bredformat med en opløsning på 1.280x800 pixels, så overblikket er faktisk ganske godt.

I modsætning til Lenovo ThinkPad X60, som blev anmeldt i PC World nummer 10/2006, har Lenovo 3000 V100 integreret dvd-brænder, der også fungerer fint som afspiller af dvd-film.

Der er integreret et 1,3 megapixel webcam lige oven over LCD-skærmen, og det er en facilitet, som også andre bærbare i dag har fået indenbords, blandt andet Apples MacBook Pro. Men smart er det nu alligevel, hvis man gerne vil sende en web-videohilsen eller holde en videokonference, mens man er på farten uden at slæbe et eksternt webcam med i bagagen.

En anden interessant facilitet i Lenovo 3000 V100 er en fingeraftrykslæser, som er placeret ved siden af touchpad’en (modsat Thinkpads er V100 ikke er udstyret med en trackpoint). Med fingeraftrykslæseren slipper man for at huske sit kodeord, så længe ens pegefinger er intakt.

Lenovo 3000 V100 er en let, lille rejsekammerat, som ikke vil appellere til spilentusiaster. Derimod vil folk på farten, som mener, at størrelsen betyder noget, formentlig kaste sig over denne bærbare. Største ulempe er dens korte batterilevetid.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere