200 IT-giganter i mobil alliance

Der skal udvikles standarder for fremtidens mobile kommunikation, så den kan foregå smertefrit på tværs af forskellige platforme. Slut med blindgyder for forbrugerne. Det er løftet, som 200 af de største IT-firmaer har givet hinanden i en ny alliance.

Microsoft, NTT DoCoMo, Motorola, Nokia og Vodafone sammen med Sun, Oracle, Ericsson, Sony, HP og Siemens. Det er navne, der signalerer teknologiske muskler og gennemslagskraft - og virksomhederne er blot en del af en gruppe på i alt 200 teknologivirksomheder, som har dannet en såkaldt mobil alliance.

Open Mobile Alliance skal strikke en række standarder sammen, der skal være retningsgivende for producenter af hardware og software til mobiltelefoner og håndholdte terminaler. Det skriver BBC Online.

Standarderne skal sikre, at terminalerne kan tale sammen, uanset om deres styresystemer kører på hver deres platform ? som eksempelvis Linux og PocketPC.

Ved at gå sammen håber industrien, at den kan speede udviklingen op og hurtigere få multimedie-produkter på gaden. Samtidig håber Open Mobile Alliance, at den kan erstatte WAP, der aldrig blev den ventede succes for branchen.

Dog glimrer en producent ved sit fravær ? og det er Palm Computing, der i øjeblikket har halvdelen af markedet for håndholdte terminaler. Ifølge flere af virksomhederne afhænger succesen dermed af, hvorvidt gruppen kan undgå, at der alligevel opstår konkurrence om at komme først med den standard, der slår andre standarder af banen.

Derfor skal Open Mobil Alliances standarder defineres ud fra nogle minimums regler, som skal sikre kommunikation på tværs af platformene.



Vil du vide mere om NTT DoCoMo, Motorola, Nokia og Vodafone?

NewsScanner overvåger 300+ medier

Prøv gratis i 30 dage.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere