GN NetTest i dyb krise

Omsætningen for første kvartal i GN Store Nords datterselskab, GN NetTest, er styrtdykket på et år med næsten 70 procent. Alene siden fjerde kvartal er omsætningen halveret - og ordretilgangen er vigende. Det viser koncernens kvartalsrapport, der blev offentliggjort i dag.

Den internationale økonomiske afmatning afspejler sig i GN Store Nords rapport for første kvartal. Omsætningen er faldet 20 procent alene siden fjerde kvartal og er med 1,3 milliarder kroner et stykke under de 1,9 milliarder kroner for første kvartal 2001.

Det fører frem til et primært driftsunderskud før afskrivninger af goodwill (EBITA) på 50 millioner kroner mod et overskud sidste år på 139 millioner kroner. Dog er det en forbedring i forhold til underskuddet på 78 millioner kroner i fjerde kvartal.

Bestyrelsen skriver, at resultatet overordnet set er i tråd med forventningerne. Endvidere fastholder bestyrelsen forventningerne for 2002 til divisionerne, GN ReSound og GN NetCom, mens forventningerne til GN NetTest bliver nedjusteret i forhold til meldingerne fra marts.

Hvor der er meldinger for hele året for de to andre enheder, tager GN Store Nord forventningerne for NetTest kvartal for kvartal. Nedjusteringen gælder andet kvartal, hvor omsætningen sættes til 225 ? 275 millioner kroner mod tidligere 300 millioner kroner ? og et øget EBITA-underskud på 100 millioner kroner mod hidtil forventede 70 millioner kroner.

Dårlige tider for NetTest

NetTest tester fastnet og mobile netværk for teleselskaber ? og omsætningen er styrtdykket på et år. Fra 714 millioner kroner i 2001?s første kvartal til nu 217 millioner kroner. Der var ellers tegn på en forbedring fra august 2001, skriver bestyrelsen, men på det seneste er stabiliseringen stoppet ? grundet den økonomiske afmatning i teleindustrien.

Alene i forhold til fjerde kvartal i 2001 er omsætningen halveret. De sidste tre måneder af 2001 var omsætningen på 437 millioner kroner.

Nedgangen er accelereret i første kvartal, hvor ordretilgangen er begyndt at vige igen. Ordrebogen er tynd ? kun på 342 millioner kroner mod 847 millioner kroner i første kvartal 2001.

Det tager længere tid at forhandle nye kontrakter hjem, konstaterer bestyrelsen ? og den kan ikke få øje på en forbedring lige om hjørnet. Det kan betyde, at selskabet senere må foretage nedskrivninger i værdien af varer på lager.

Som konsekvens af den situation er GN Store Nord ved at skære ned på antallet af ansatte i NetTest ? fra 1.400 ved udgangen af marts til under 1.100.

For hele koncernen ? fraregnet NetTest ? forventer GN Store Nords bestyrelse en omsætning på fem milliarder kroner og et primært driftsoverskud før afskrivninger af goodwill på 350 millioner kroner.

Relevante links:
GN Store Nord på Fondsbørsen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere