Macroware trækker spam-software tilbage

Efter knap en uges hed debat og e-mail-bombardement af IT-virksomheden Macroware, har virksomheden meddelt, at den trækker sin spam-software tilbage.

I sidste uge bragte Computerworld Online en artikel om den lille danske IT-virksomhed Macroware, som mest lever af at sælge Navision- og internetløsninger. Macroware solgte indtil i dag også et stykke software, der kunne indsamle e-mail-adresser og udsende spam-mails. Efter knap en uges hed debat har Macroware nu valgt at tage produktet ned fra hylden indtil videre.

I går kunne Computerworld Online berette, at Macroware havde bedt politiet gå ind i sagen, fordi virksomheden var blevet bombarderet med spam-mails. På Computerworld Onlines debatforum opfordrede flere læsere til at tilmelde Macrowares e-mail-adresser til spam-lister, og efter at have modtaget mere end 4.000 spam-mails bad Macrowares direktør Torkil Poulsen politiet om at gå ind sagen.

I dag meddelte Torkil Poulsen, at Macroware trækker sin E-mail Robot tilbage fra markedet.

? Jeg har åbenbart ramt et følsomt punkt. Jeg havde ikke regnet med, at det ville medføre så stor en debat og hetz. Man kan ikke leve af at være i modvind, så nu vil vi sadle om, siger Torkil Poulsen.

Selvom Torkil Poulsen altså har valgt at fjerne programmet fra varekataloget, mener han, at debatten langt fra er overstået.

? Man kommer aldrig spam til livs. Så længe der er et marked for det, så er der nogen, der vil sælge programmerne til at udsende det. Hvis det skal reguleres, så må det ske med ens lovgivning i alle lande, siger han.

Torkil Poulsen meddelte endvidere, at Macroware nu vil udvikle et spam-filter, som bygger på noget af den web-teknologi, som blev brugt til Macrowares spam-robot. Virksomheden vil også stille et gratis filter til download fra sin hjemmeside.

Den lille sejr for anti-spam-fløjen i debatten er dog meget beskeden, for selvom Macroware nåede at sælge sin E-mail Robot til syv danske virksomheder, så kommer langt den største del af spam-mailen til de danske e-postkasser fra udlandet. Selvom det amerikanske senat netop har vedtaget strammere lovgivning på området, er der stadig frit spil for virksomheder i mange andre lande.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere