Hestevogne og gasbelysning. Sådan så gaderne i København ud i 1885, da den senere verdenskendte fysiker Niels Bohr blev født i en dansk-jødisk familie.
Da han døde i 1962, havde hans opdagelser bragt Danmark og resten af verden ind i atomalderen.
I dag er hans gamle institut på Blegdamsvej i København centrum for forskningen i kvantecomputere, hvor Niels Bohr var en samlende figur for en hel generation af fysikere fra hele verden.
Den historie bliver nu fortalt på en noget anden måde end typisk – nemlig via en tegneserie af Niels Roland. ”Niels Bohr – Kvantespring i København” bringer os nemlig blandt andet tilbage til 1920erne og et blik ind i både Niels Bohrs liv, og de opdagelser han var involveret i.
Den prisvindende tegneserieskaber er blandt andet kendt for sin tidligere stribe Kloge Hoveder i Weekendavisen og værket ”Danmark besat” om besættelsestiden.
Han har også tegnet historier til Jumbobøgerne, men har dog særligt brugt sine kræfter på at formidle teknisk viden i tegnet form.
Det lykkes han også ganske overbevisende med i ”Niels Bohr – Kvantespring i København.”
Her får verdenskendte fysikere som Schrödinger (ja, ham med katten), Heisenberg og Einstein nyt liv via deres mange besøg på Østerbro, hvor der bliver diskuteret og udvekslet ideer.
Niels Bohrs grundlæggende forskning i kvantefysikken danner i dag grundlag for alt fra lasere over GPS og til computere, ligesom det naturligvis også er oplagt, at der lige nu forskes i kvantecomputere i Bohrs gamle bygning.
Tegneserien giver et spændende indblik i, hvordan den moderne fysik blev udviklet.
Men den er også fyldt med røverhistorier fra fysikkens verden – blandt andet om en berømt diskussion Bohr og Einstein havde midt i en københavnsk sporvogn.
Niels Roland formår med sin tegneserie at gøre læseren markant klogere på en underholdende og sjov måde, og så endda på et videnskabeligt ganske tungt område. Det er lidt af en bedrift.
Bemærkelsesværdige bedrifter kan man også roligt tilskrive Niels Bohr, der blandt andet i 1922 vandt Nobelprisen i fysik. Han flygtede i 1943 via Sverige til USA, hvor han var en del af Project Manhattan, der udviklede atombomben – og i 1954 var han medstifter af CERN i Schweiz, som er verdens største forsøgsanlæg for partikelfysik.
Og som det også fremgår i den nye tegneserie, så var Niels Bohrs tilgang til forskning på Blegdamsvej også banebrydende.
”Jeg tror, at det største resultat af det, vi udviklede i København i 1920erne og 30erne, er det kreative forskningsmiljø baseret på en uformel vidensdeling, som viste vejen for moderne videnskab, hvor grupper af forskere samarbejder om at løse problemerne – og hvor den særlige danske tilgang har vist sine fordele,” får fysikgeniet for eksempel lov at sige i ”Niels Bohr – Kvantespring i København”.
Titel: Niels Bohr – Kvantespring i København / Forfatter: Niels Roland