I-data-selskab sat på vågeblus

I-datas canadiske datterselskab Eicon kan ikke få lukket en aftale om salg af dets WAN-division. Derfor mangler selskabet akut 100 millioner kroner ? og måtte derfor mandag bede retten i Montreal om tid til en reorganisering. Det har Eicon foreløbig 45 dage til.

Datterselskabet skulle have været guldægget i I-data Internationals kurv, den canadiske netværksvirksomhed Eicon, men i de seneste måneder har den snarere virket som en møllesten med generering af milliontab.

Nu har virksomheden måttet standse sine betalinger til kreditorerne, så I-data International får lejlighed til at reorganisere den finansielle struktur i selskabet ? og samtidig sikre den daglige drift. Det meddelte I-data International her til morgen i en skrivelse til Københavns Fondsbørs.

Selskabet bad i går om en handelspause på fondsbørsen og varslede, at der ville komme en fondsbørsmeddelelse senere på dagen. Den kom så først i morges.

Eicon har i længere tid haft en yderst stram likviditet, og den bliver nu strukket ud over bristepunktet, fordi en planlagt handel endnu ikke er lukket. Den 17. marts oplyste I-data International, at Eicons Wide Area Network (WAN) divsion var solgt til en ukendt investor for 22 millioner canadiske dollar ? svarende til 117 millioner kroner.

Heraf skulle langt størstedelen ? 100 millioner kroner ? betales kontant.

Vice President Carl-Erik Nielsen oplyser til Computerworld Online, at handlen skulle være afsluttet den 15. april.

- Men den 15. april kom og gik ? og der er ikke udsigt til, at vi kan lukke den i nærmeste fremtid. Likviditeten er stram, så når Eicon havde regnet med de 100 millioner kroner, var der ikke andet at gøre end at bede en pause, forklarer han.

Carl-Erik Nielsen afviser, at der direkte er tale om en betalingsstandsning ? selvom vilkårene minder om det ? men mener, at det mere svarer til en tvangsakkord. Her kan et selskab bede om udsættelse af betalinger, og akkorden kan gå ud på en fordeling af skyldnerens formue mellem kreditorerne eller en procentvis nedsættelse af gælden.

Op til seks måneders pause

I-data International-direktøren oplyser, at Eicon med en reorganiserings-kendelse af retten i Montreal har beskyttelse over for kreditorerne i en periode på op til seks måneder. I første omgang har selskabet fået fred i 45 dage ? og den periode kan så forlænges med yderligere 45 dage op til maksimalt et halvt år.

I den periode må Eicon ikke betale af på gammel gæld, men skal kun betale lønninger og yderligere driftsomkostninger samt betale leverandører kontant.

Carl-Erik Nielsen tror stadig på, at salget af WAN-divisionen kan gennemføres. Ifølge ham er der tale om, at selskabet blot udskyder en indtægt.

- Bliver handlen ikke gennemført, har vi stadig en god forretning, som vi nok skal få solgt til anden side, bedyrer han over for Computerworld Online.

Som følge af de massive problemer i Eicon, der blandt andet ikke har afleveret et revideret regnskab endnu, har I-data allerede i et stykke tid været i færd med en organsatorisk omstrukturering af selskabet. Tabsgivende funktioner er blevet lukket, ligesom hovedkvarteret i Montreal også står foran lukning.

Derfor vil reorganiseringen af Eicon især fokusere på den finansielle struktur i selskabet, oplyser Carl-Erik Nielsen.

I-data er inde i sin værste krise, hvilket blev tydeligt illustreret i påsken, da selskabet udsendte et ufærdigt regnskab med et underskud på 796 millioner kroner for 2001. Regnskabet manglede imidlertid revisionspåtegning og angivelse af ledelsens forventninger til fremtiden. Det kostede selskabet en påtale fra Københavns Fondsbørs

Revisorernes bemærkninger kom ud fem dage senere - og de var karske. Revisorerne tog kraftigt forbehold for tallene i regnskabet - blandt andet fordi Eicon ikke har aflagt regnskab. Desuden manglede der regnskab for moderselskabet, angivelse af anvendt regnskabspraksis og fuldstændig pengestrømsopgørelse.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere