Aktier: Fortsat afklapsning af 2M

Det er dagen derpå for 2M Invest, hvis aktieværdi efter udskydelsen af årsregnskabet for 2001 i går er reduceret med en trediedel. Til gengæld har GN Store Nord genvundet lidt af det tabte fra sin rutsjetur.

Overordnet set for det danske aktiemarked er det en rolig dag. KFX er steget marginalt med 0,23 point til 272,41 i løbet af formiddagen. Men fokus inden for IT-aktier er på 2M Invest.


Udskydelsen af regnskabsmeddelelsen grundet igangværende forhandlinger med låntagere og investorer har fået aktionærer til at starte et storudsalg af aktien. Værdien er siden onsdag eftermiddag reduceret med mere end en trediedel - fra 22 kroner til en 15 - 16 kroner.





















































































Danske
børsnoterede IT- og teleselskaber
2M
Invest
Columbus
IT-partner
DanDisc
Danionics
Danware
EDB
Gruppen
Energy
Solutions Int.
GN
Store Nord
i-data
Maconomy
Navision
Olicom
RTX-Telecom
SimCorp
TDC
Thrane
& Thrane




Ved middagstid lå kursen på 15,1 på baggrund af en omsætning på 10,7 millioner kroner af firmaets aktier. Samtidig er aktien sat på observationslisten på Københavns Fondsbørs efter anmodning fra selskabet selv.


Ifølge analytikere understreger meddelelsen blot med tykke streger, hvad alle godt ved: at selskabet mangler penge, og at klokken er fem minutter i 12 for en løsning, der mere permanent sikrer ventureselskabet. Siden efteråret har der været en permanent salgsannonce for porteføljeselskaberne, men de store salg er det ikke blevet til.

Som en analytiker tørt bemærker, er det efterhånden kun SimCorp-aktierne, der er noget værd. De er til gengæld også rigtigt gode. Alene på to uger er den aktie steget fra 300 til 327.

Fusion eller hovedrengøring

Stifteren af 2M Invest, Michael Mathiesen, har tidligere talt om en forventet aftale med en strategisk partner - læs fusion. Vurderingen fra analytikere er, at enten er det i gang, eller også er ledelsen ved at restrukturere 2M sammen med bankerne, som firmaet er blevet afhængigt af.

Fristen er 3. april, hvor regnskabet skal fremlægges.

Så er det bedre for GN Store Nord, hvis aktier røg ned med ti procent onsdag oven på koncernens regnskab. Her har kursen rettet sig noget med 1,4 kroner op til kurs 39,7.


Regnskabet viste, at NetTest tynger koncernen med store tab, og udskillelse endsige børsnotering er foreløbig fremtidsmusik. Producenten af udstyr til satellitkommunikation, Thrane & Thrane, er gået tilbage med fire kroner - til kurs 87.

Til gengæld er Danionics steget med foreløbig 2,5 kroner til 86,5 oven på fremlæggelsen af et regnskab med et underskud, der var mindre end forventet.

Også SimCorp fortsætter med at stige og er oppe med en krone til kurs 327

For de resterende IT-aktier har udsvingene været beskedne. TDC er sunket med fire kroner til kurs 272.


Den stille dag for markedet som helhed var i øvrigt ventet efter Nasdaqs fald i går med 1,9 procent.




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere