Netaviser risikerer moms-smæk

En hidtil upåagtet paragraf i momslovgivningen gør danske nyhedssites momspligtige, når de åbner for betaling for nyheder. Det foruroliger stærkt onlinejournalisternes forening, DONA, der kalder det en fælde for dansk internetbranche. Danske aviser er momsfritaget.

- Min kæbe ramte trægulvet med et smæk, da jeg læste den paragraf.

Så fyndigt beskriver formanden for online-journalisternes forening, Danish Online News Association, Ernst Poulsen, sin reaktion, da han for nyligt læste en enkel linie i publikationen ?Told & Skat ? Momsvejledningen 2001? under afsnittet Momsfritagelser, Afsnit I,1.8. Aviser § 34, stk. 1, nr. 14.

Her står der på to linier, at netaviser er momspligtige til forskel fra dagblade og ugeaviser, der som udgangspunkt er fritaget fra at betale moms. Den tolkning er fuldstændig korrekt, da det er gældende ret, bekræfter kontorchef i Skatteministeriets 5. kontor for moms og afgifter, Karsten Aaesberg Karlsen.

Det er en hidtil upåagtet regel fra starten af 90?erne, der kan få ødelæggende effekt på danske websteders bestræbelser på at tage betaling for deres indhold, mener Ernst Poulsen. En stor del af de største danske websteder er på vej med en fælles IT-løsning, der sætter dem i stand til at kræve mikrobetaling fra besøgende i løbet af 2002.

I forvejen bliver det svært for netstederne at kræve betaling for indhold, der hidtil har været gratis, hvilket brugerne har vænnet sig til. Ryger der 25 procent ekstra oven i prisen, bliver det grimt, mener DONA-formanden.

Netnyheder er dataydelser

Problemet for nyheder sendt ud på internet er, ifølge Momsvejledningen, at der er tale om en dataydelse:

?Elektronisk nyhedsformidling mm. (dataaviser) kan ikke afsættes momsfrit som en avis, da den anses for en edb-/dataydelse, der er momspligtig.?

Den skelnen forstår DONA og foreningens formand overhovedet ikke.

- Der er ikke nogen fornuftig logik i, at en artikel på nettet skal koste 25 procent mere end en artikel på papir, understreger han.

Derfor opfordrer han og den øvrige bestyrelse hurtigst muligt til, at Told & Skats regler bliver ændret, inden de to uanselige linier gør ubodelig skade.

- I forvejen er netaviserne ramt af den amerikanske dotcom-nedtur, der fjernede en stor del af investeringslysten hos venturefirmaerne samt af det pressede annoncemarked, siger han.

DONA har 1.000 journalister på mailinglisten.

Relevant link:
Told & Skat Momsvejledning 2001 ? Afsnit om Momsfritagelse




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere