Taletid storsælger hos isenkræmmeren

På isenkræmmerkæden Imercos hitliste over solgte varer er taletid til mobiltelefoner noteret på en ottendeplads. Produktet henter masser af kunder ind i butikkerne, og Imerco udvider nu aftalen med teleselskabet Tele2.

Nogen vil hævde, at en isenkræmmerbutik ikke er det første sted, kunderne leder efter taletidskort til mobiltelefonen.

Den fordom bliver imidlertid gjort til skamme af Imerco-kædens salgsstatistik for 2001.

Taletidskort og mobiltelefoner fra Tele2 blev sidste år det ottende bedst sælgende produkt og placerede sig dermed lige i kølvandet på populære storsælgere som for eksempel Rosendahls vandkaraffel.

Succesen understreges af, at aftalen om mobilprodukterne først trådte i kraft ude i Imerco-butikkerne fra april sidste år, så forholdsmæssigt er salget bedre end til en ottendeplads.

Appellerer til unge

At den påfaldende brancheglidning, hvor isenkræmmeren pludselig overtager produkter fra telefonbutikken, er blevet godt modtaget af kunderne, kommer ikke bag på indkøbs- og marketingchef Kim Larsen, Imerco:

- Vi havde forventet en succes. Med mobilprodukterne ville vi slå på noget dynamisk og appellere til de unge på en måde, vi ikke havde prøvet før, siger Kim Larsen og tilføjer, at taletidskortene har trukket mange nye kunder ind i Imerco-kædens butikker.

Kæden har nu udvidet aftalen med Tele2, så teleselskabet fremover vil have en fast stand i Imerco-butikkerne. Herfra sælges taletidskort, startpakker med kort og telefon samt fastnetabonnementer.

Billigt for kunderne

Også Tele2 kan være tilfreds med succesen hos Imerco.

Aftalen er en del af selskabets strategi om at distribuere sine teleprodukter igennem eksisterende butikker, det vil foruden Imerco sige alle landets posthuse, visse benzinstationer, kiosker og minimarkeder.

- Når vi udvikler distributionsnet ved hjælp af samarbejdspartnere, er det mere omkostningseffektivt og fleksibelt for os, og det giver muligheder for at satse stort, samtidig med at vi kan holde priserne nede over for kunderne, siger administrerende direktør Niclas Palmstierna, Tele2.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere