Tiscali er tæt på at balancere

I fjerde kvartal var Tiscali tæt på at fjerne den sidste rest af det enorme underskud, som selskabet fik med, da det købte World Online og LibertySurf. Syv millioner euro blev underskuddet på ? og selskabet er tæt på at nå sit eget mål om sorte tal i første kvartal af 2002.

Koncernledelsen i internetselskabet Tiscali er tilfreds med det resultat for fjerde kvartal, som selskabet i dag kunne sende ud efter et bestyrelsesmøde i den italienske by Cagliari.

Det viser nemlig et underskud på syv millioner euro (52 millioner kroner), hvilket er en pæn reduktion i forhold til tredje kvartal, hvor de røde tal lød på 44,8 millioner euro (333 millioner kroner).

Underskuddet på de syv millioner euro ser selskabet som det endegyldige bevis på, at det snart når den eftertragtede break-even med balance mellem indtægter og udgifter.

Tiscali har brugt 2001 på at få rettet forretningen op ved omfattende besparelser i organisationen, der ved årets start var et broget kludetæppe.

To opkøbte internetselskaber, hollandske World Online og franske LibertySurf, skulle integreres - og begge kom med gigantiske underskud. Derfor er en del af besparelserne fundet ved massive afskedigelser af ansatte rundt i Europa.

Men resultaterne er blevet forbedret kvartal for kvartal ? og fra tredje til fjerde kvartal steg omsætningen med seks procent til 201,6 millioner euro (1,4 milliarder kroner).

Tiscali har nu en markedsandel på 16 procent i Europa, hvor selskabet er repræsenteret i 15 lande med i alt 7,3 millioner kunder.

Det nye år skal ikke bruges på genopretning ? fordi den er på ret spor, mener ledelsen ? men på organisk vækst og en øget indsats med at gøre selskabet kendt hos forbrugerne rundt om i Europa.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere